Rejsetips

En stor del af rejsen er for mig også den planlægning der går forud for rejsen. Hvis du selv ønsker at planlægge turen  – så start med at booke biletter i god tid. Så får man de billigste biletter med de bedste afgange.

Jeg plejer at kigge på andre som blogger om rejser – jeg syntes disse sider er gode: Rejsetanker.dk, Mette&Martinrejser.dk og sammenholdt med anbefalinger på tripadvisor og evt. en tur på youtube eller instagram – så har man som regel en idé om det er det rette valg.

Hvis du rejser meget – så sørg for en god årsrejse forsikring – enten via din husstandsforsikring eller evt. via et Mastercard – men tjek altid deres betingelser og ring hellere en gang for meget eller en gang for lidt. Med internet og Tripadvisor kommer man langt idag – vi plejer at booke hoteller via nettet – og de fleste sider der udbyder dette er gode.

Husk at tjekke baggage reglerne på det enkelte flyselskab – det er så ærgelige penge at skulle af med.

Efter at have rejst så mange gange – så har vi efterhånden udviklet en lille liste over de ting vi skal huske hver gang. Der er altid standard medicin med i tasken – plaster, jod ect. Men husk at tjekke evt. gammel medicin – det bliver forældet.