Jeg har, siden jeg back packede i Asien tilbage i 1988 haft et brændende ønske om at besøge Cambodia. Men man har ikke kunne rejse til landet på grund af borgerkrigen, som de siger først sluttede i 1996. Landet var en del af det gamle Indokina og Vietnam (som vi rejste rundt i tilbage i 2015. ) Endelig var muligheden der i julen 2018.
2 uger før vi rejste havde vi sagt farvel til Jeppe og hans kammerat Tobias, som skulle backpacke på egen hånd inden de mødtes med os i Siem Reap. På denne tur deltager også Arthur, Steen og min kære svigermor på 78 år, som gerne vil med på en udvidet backpacker tur, det vil sige, en lille kuffert, en mindre rygsæk og lidt ekstra komfort.
Vi have booket en guide som hed Chhen Kol hjemmefra (+85512406929, +855878609883) http://www.cambodianangkortour.com, dette viste sig at være rigtigt godt investeret. Han var en rutineret herre, som kendte alt og alle der er værd at kende. Han fikser lige den overnatning jeg ikke havde booket og ikke mindst er han hjælpsom med alt hvad vi har af ønsker.
Siem Reap og Ankor Wat
De første 3 dage brugte vi i og omkring Ankor Wat. ( 3 dages pas koster 63 USD) Et helt igennem fantastisk område, som ikke uden grund er på listen med verdens 10 vidundere sammen med pyramiderne, Taj Mahal og alle vennerne….det er bygget i 1100 tallet og det tog mere end 35 år at bygge det, 300.000 mand og 6000 elefanter. Siem Reap er en fed by, med masser af gå ud steder, restauranter til enhver pengepung og ikke mindst massage. Vi besøgte også den flydende landsby ved Tongle Lake. En anelse turistet, men noget man skal se. Da vi var der i den tørre sæson kunne vi køre det meste af vejen, men husene ligger på pæle 6 m. over vejen, så i den våde sæson sejler man til kaffe hos naboen. Noget af søen er tørret ud på denne årstid og der dyrkes bl.a soyabønner på den udtørrede søbund.
Vores favorit var klart Bayon templet ( det tempel med de fantastisk budda hoveder over alt) sammen med et tempel der lå 65 km. fra området.
Det gode ved at have en guide er, at han ikke blot kender sin historie, men man kan også spørge til alt muligt om landet og få svar. Hvor mange børn adopterede Angelina Jolie, hvordan blev Toms Raider optaget under disse forhold osv. Vores guide havde en holdning til sit land og den omfattende korruption der finder sted, noget man måske ikke helt får indblik i hvis man springer guide delen over…. Til info betalte vi 1200 USD for ham i 7 dage, incl chauffør og minibus med god plads (vi var 6 personer ) og masser af frisk vand og kolde små håndklæder, når vi kom retur fra endnu et tempelbesøg – ren luksus… Efter 3 dage med så megen historie var vi fyldt op tog vi mod syd.
Kep og Kampot
Næste stop er Kep provinsen som ligger ved havet. 9 timer i bil og med stop ved bl.a. et insekt marked, hvor vi kunne prøve at smage de kendte store fritterede fugleedderkopper, mega klamt. Især fordi de lokale unger rendte rundt med de levende eksemplarer i små tasker og gerne ville tjene 1 USD for at man kunne få taget et billede med en krabat klatrende på armen. Det var lige til at få paranoia over. Men vi delte en edderkop (vores guide købte en hel pose) så nu kan jeg sige jeg har hapset et ben af en lodden fætter. Under Pol Pots regime blev man nødt til at finde alternative protein kilder og det var faktisk her de lokale startede med at spise de store fugleedderkopper.
Kep har en lang historie, men det er en søvnig lille by med et lækkert krabbemarked. ( prøv Kimly restaurant, hvor det meste af maden er lavet med den friske Kampot peber der er meget berømt i området.)
Fra Kep tog vi en båd til Rabbit Island, hvor vi egentligt godt kunne have brugt en nat, en vildt hyggelig ø, hvor vi bare fordøjede de mange indtryk fra de foregående dage og slappede af. Vi får naturligvis lige proppet et besøg ind på en peberfarm, hvor vi kunne købe noget af den lækre økologiske Kampotpeber med hjem. Den ender sikkert I skuffen med krydderier fra de mange andre rejser vi har været på….. Men så har vi jo mindet om den dag vi var krøllede I ansigterne over den stærke peber. Efter Kep tog vi til Kampot, som er en gammel fransk koliniby. Her bor mange hvide over 60 år ( naturligvis altid med en ung cambodiansk hustru – vi fik oplyst at mange franskmænd vælger at bo her, da de får mere for deres pensionspenge end i Frankrig) men byen er hyggelig og charmerende. Vi var på et sunsetcruise den aften vi var i byen, hvor vi var ude at se ildfluer. Det koster kun 5 USD incl. 2 drinks ( dåser) – så det var en billig måde at spendere en hyggelig aften på. Vi kunne sagtens have blevet her nogle flere dage og bare suge indtryk til os og slappe af, men allerede dagen efter skulle vi til Sihounville og sejle til Koh Rong for 4 dags badeferie.
Når vi kun har 2 uger kan vi desværre ikke nå I dybden med alle steder, men omvendt giver det appetit til at komme tilbage og opleve mere på egen hånd. Vi tager afsked med vores guide I Sihounville.
Koh Rong
Det har været 7 meget intense dage, vi har set så meget, hørt endnu mere og har også fået nogle egen hånds beretninger fra vores guide undervejs. Det oplever man kun når man har ham så mange dage – det er godt givet ud, men også intenst og mit nærvær kan godt forsvinde lidt i min grådighed på hans historier. Explorerjunkien er I sit es….
Efter at alle indtryk og samtaler med vores guide har rodfæstet sig bliver man lidt eftertænksom og tænker på Cambodias fremtid. Vi har set hvordan kineserne bare har møffet sig frem og opkøbt store arealer omkring Sihounville hvorfra vi sejlede til Koh Rong. Vores guide havde ikke været i byen i 6 måneder og var mildest talt chokeret over, hvor hurtigt byen er forandret. Idag er der store højhuse på vej op og standen er lukket af med hegn så de lokale kan “pleje” de solhungrende rige kinesere der kommer hertil. Lufthavnen er ved at blive udbygget så større fly fra Kina kan lande og mnge steder er det kinesiske tegn der pryder butikker og ikke de originale cambodianske skrifter.
Det er ikke engang lokal arbejdskraft der benyttes, de store konsortier fra Kina har selv arbejdskraft med hjemmefra, så det går stærkt med at klaske nogle højhuse op ved strandkanten. Jeg forstår vores guides bekymring og det sætter virkeligt tanker igang. Kinesernes mange penge lokker den lokale regering, de lover fine veje til gengæld for at de får lov at opkøbe jord, men vejene de laver holder kun 5 år – men så er de klar igen med nye løfter og igen lefler de for regeringen og ny jord bliver igen solgt. Cambodia er et sårbart land, der reelt kun er 20 år gammelt ( det er kun 20 år siden borgerkrigen officielt sluttede) , de prøver at kæmpe sig ud af fattigdommen, men kommer desværre til at sælge sig selv i kampen på grund af korruption i de øverste lag og den grådighed der hersker her.
Jeg er vild med landet, men også bekymret – og tror desværre ikke den charme landet har holder en generation.
Efter 4 dage nede I gear på Koh Rong, hvor vi ikke lavede så meget andet end at læse, bade og gøre det man nu gør på en tropeø, tog vi til Phnom Penh, hvor vi skulle have den sidste kultur indsprøjning og sige farvel til drengene.
Phnom Penh er en crazy by – hvor man naturligvis skal opleve rædslerne fra S21 fængslet og ikke mindst the Killing Fields.
Dette kan gøres på 1 dag hvis man gerne vil have det “overstået” – det er ikke ligefrem en opløftende oplevelse. De har lavet både fængslet S21 og Killing Fields med audio guider – hvilket betyder at man får hele oplevelsen – også den de overlevende fortæller. Det var en meget meget stærk oplevelse – og der er en følelse af gravsted over området. Det er absolut ikke noget jeg ville anbefale til mindre børn. Inden turen havde vi set “First they killede my father” – fås på Netflex, en film af Angelina Jolie – og efter denne film forstår man godt hende store kærlighed til landet og dets grusomme historie. Kan også læses som bog….
Vi besøgte også the Russian Market – som er et gammelt marked med alt muligt kopi knald at handle. Her har man ikke bare små boder med kopi sneakers – man har store butikker med alle sports sko mærker til ingen penge….. men man skal som altid tjekke kvaliteten. Man producerer Keen her – hvilket man godt kan finde på markedet i originaler til en god pris. Men ellers var det et klassisk asiatisk marked med kopiknald. Som på alle andre markeder sælger de også slanger, skildpadder osv. her – og desværre er der ikke noget der hedder dyrenes beskyttelse – så man sælger bla. levende skildpadder med bugen åben – så man kan se på varene inden de ryger hjem på middagsbordet. Virkeligt ikke en skønt syn – og jeg skal grave meget dybt for, at kunne finde ord der retfærdiggør den måde de behandler dyr på – men fandt dem aldrig. Dette var noget af det der gjorde værst indtryk på mig. Beklager jeg deler – det – men hvis du rejser hertil og ser det, så er du forberedt.
Når jeg kigger tilbage på Cambodia – så syntes jeg det er et skønt land, der er rigtigt mange gode og skønne mennesker, som hver dag kæmper imod korruption og kinesere der vælter ind over landet og vil overtage det. Jeg kan godt tvivle på fremtiden – da landet er så ungt er det også meget let påvirkeligt. Men måske er der håb, hvis de får de rette folk til magten i regeringen – som kan se man skal bevare landets kultur og skønhed – og ikke bare “æder” bjerge, skove og områder i industrialiseringens tegn. Omvendt kan man jo godt forstå folket – når de skuer mod vesten og ikke mindst med Thailand som nabo, så kan græsset godt virke grønnere på den anden side.
