Cuba rundrejse
| I sommeren 2016 tog hele familien til Cuba, et land som jeg har hørt om mange gange i min familie – alle har været der før os. Selv min kære far har været på tur med min søsters svigerfar nogle gange herude, hvor de er blevet totalt oversvømmet af landets gæstfrihed. De 2 aldrende herrer har bare købt en flybillet og så ellers taget turen som den kom til dem. |
| Men når vi rejser med 3 store drenge, har vi ikke altid lige tiden og tålmodigheden til at bare tage det som det kommer og derfor havde vi booket rejsen via C&C Travel, som vi har benyttet tidligere. Udfordringen med at rejse i Cuba er den manglende tilgang til internettet – de lokale har ikke adgang til internettet og derfor er kommunikation meget begrænset ud af landet. Dette oplevede vi flere steder i de lidt størrer byer, hvor rigtig mange mennesker samledes på udvalgte steder fordi der her var hot spots og så kunne ringe og kommunikere med deres familier som ofte var i USA. Men C&C travel kan deres kram i denne del af verden og de agenter de benytter fungerer – så hvis vi skulle tilbage til Cuba – så ville vi naturligt vælge at rejse med dem igen. Prismæssigt er de også til at komme i nærheden af. |
| Vi havde booket en tur på 19 dage – som skulle tage os til de vigtigste highlights på den vestlige del af Cuba. |
| De første 3 dage var vi i Havana og skulle naturligvis se alle de seværdigheder der var her. Stedet hvor Hemminway drak sine Mojitos – som naturligvis idag er en turistfælde med meget dyre drinks. Men vi blev betaget af de gamle gader i Havana – der bliver restaureret overalt, men hold nu op – de er bare fattige. Men overalt hører man salsamusikken ud af vinduerne – og der er store smil overalt. Vi hørte at der netop i 2016 skulle være åbnet op for de store cruiselinere – som nu skulle kunne ligge til i Havana, dette skal nok give nogle USD til de lokale. Overalt på Cuba handles der i Cucs som er de lokales valuta og så er der USD som er den valuta der benyttes mellem turister og de lokale. |
Efter Havana gik turen til Vinales, som ligger midt i Vinalesdalen, som er et af UNESCO verdensarvsområder på grund af de limstensbjerge, mogotes der er i området. Vi havde hørt meget om dette sted fra min kære far som har været her flere gange. Byen er basalt set bare en lang gade med gamle biler og så nogle mindre sidegader. Men man følte sig hensat en en gammel western film. Folk er meget søde og vi havde hjemmefra fundet et sted hvor vi kunne leje heste og få en på opleveren. INGEN af drengene havde redet før, jeg har redet ganske lidt – men jeg har absolut ikke kørekort til en sportsko. Men afsted det gik og vi fik da sat dem i både trav og galop og alle syntes dette var en fed fed oplevelse. Vi havde en guide med – så vi var ikke bare overladt til os selv. Det koster 125,- for en 4 timers tur – så det er absolut overkommelige priser. Undervejs besøger man naturligvis et sted hvor der laves cigarer og naturligvis skal man prøve at ryge en af disse vidundere – til stor morskab for alle. Røg og mere røg og en masse hosten og spytten, ingen af os var gode til det – men det skulle da ikke afholde os fra at blive grebet af den gode stemning og vi faldt i fælden med begge ben og købte for kr. 700,- med hjem. (3 år efter ligger de stadigt i kommoden og er blevet fælt tørre).
Efter skønne Vinalesdalen gik turen mod Trinidad og den skønne by skuffede ikke. Der er live salsa på torvet om aftenen og endnu engang måtte vi ud og leje heste for at få en på opleveren. Denne gang var drengene noget mere kåde og der blev stort set redet om kap på hele turen, jeg hang bagefter som det tynde øl. Noget af turen gik med lokalbus og noget af turen var med chauffør. Efter Trinidad gik turen videre til svinebugten, hvor vi boede hos det skønneste par. Man kan ofte tilvælge aftensmad, som er en del af deres indtjening i hård vestlig valuta, som naturligvis afregnes kontakt. Manden drev en mindre dykkerforretning, men vi fravalgte at dykke – da det både er dyrt og han havde ikke udstyr til 5 mand.
Inden hjemrejse havde vi 4 dage i Trocadero – som er et område der kun er for vestlige turister. De lokale må slet ikke komme hertil, medmindre de arbejder på et af hotellerne. Et mega mystisk system, hvor man virkeligt får smidt landets struktur i ansigtet. På hotellet boede der flere excil cubanere som kom fra Florida – den amerikanske kultur med “all you can drink in happy hours” kombineret med cubanske mojitos er ikke nødvendigvis den bedste cocktail. Slet ikke når de indtages af meget overvægtige cubanere der besøger dit hjemland.
Men standen Trocadero var fin og drengene fik kitesurfet lidt og vi fik slappet af inden vi skulle retur til Danmark.