Nepal har altid været et land der står mit hjerte nært !!
Jeg besøgte første gang Nepal tilbage i 1993, hvor jeg var på Anna Purna trekket – som resten af min familie (incl. mine forældre…) blev jeg fuldstændigt bjergtaget af dette lille land, som er klemt inde imellem Kina og Indien og omkranset af Himalayas bjerge.
Mixet af religioner og accept af hinanden uagtet denne, giver en stemning som man kun kan opleve ved at være her fysisk.
Endeligt kunne vi tage afsted på vores længe planlagte tur. Den blev planlagt tilbage i 2019 – men så kom COVID-19 og en ny hofte i vejen – men nu lod det sig gøre.
Folket, stemningen, kulturen og ikke mindst naturen og bjergene vælter mig bag over gang på gang.
I bjergene er størstedelen buddhister og det er også her man finder den mange klostre. I Kathmandu dalen er 80% hinduister – og det er også her størstedelen af befolkningen bor. Her brænder man afdøde ved ligafbrændingspladsen Pashupatinath templet hvor der er ligafbrænding 24 timer i døgnet.
Denne tur var planlagt i den nederste Everest region – hvor der er skove overalt og ganske få pletter med opdyrket land. Vi fik endeligt set Everest på toppen af Pikey Peak – vi så det desværre ikke da vi var i Tibet i 2019 pga. skyer. Men nu så vi bjerget alle taler om (hånden på hjertet – så er det bare en anden bjergtop blandt de mange …).
Vi startede med 2 dage i Kathmandu, hvor vi lige fik pakket om til trekket og fik genset Boudha og Pashupatinath templet samt Monkey templet. Vi have vores guide allerede fra starten i Kathmandu, hvilket gør en kæmpe forskel, når man skal absorbere alle indtrykkene.
Vores guide er et helt kapitel for sig – uden hende var turen ikke blevet som den blev. “Responsible Trek” som vi har brugt som bureau benytter sig af kvindelige guider og også bærere i et forsøg på at sætte spotligt på ligestillingen, som så småt ulmer i Nepal i denne tid.
Efter de 2 dage hoppede vi ind i en jeep og kørte 7 timer til Dhap – på en bumlet vej, men turen er også en del af processen – og man undres konstant over de indtryk man får. Om det er forargelse over at de smider geder på taget af bilerne eller den heftige trafik med proppede minivans. Der er en kommende festival (deres udgave af juleaften) som giver mere trafik på vejene end normalt……
Herfra startede vi med at vandre – selve turen vil jeg ikke skrive detaljeret om. Men Pikey Peak er ikke overrendt som andre trekking ruter. Ex sendes der 35 fly afsted til Lukla hver dag, det er for dem der skal til Everest Base Camp, så kan man selv regne ud, hvor mange man møder her og ligeledes også hvor meget skrald man ser på sin vej. De har endnu ikke at ordentligt affaldssorterings system – så vi gik med forargelse hver gang man stødte på noget slik papir. Men her lader man det ligge i naturen, og det bliver et STORT problem. Everest er idag oversvømmet med skrald, som trekkere og lokale lader ligge – så meget at vores guide af den grund IKKE ville prøve at tage op på Everest – selv om hun sikkert sagtens kunne bestige det. Der er idag diskussion om at begrænse antallet af besøgende til dette hellige bjerg. Både dem der vil på toppen og ligeldes dem der kun vil til basecamp.
Der er idag mange lokale diskussioner omkring arbejdsforholdene iblandt bærer og guider. Der konkurreres hårdt blandt trekking bureauerne på pris – og det er dem der er guider og bærer, som betaler prisen på denne konkurrence med mindre løn. Hvis du tænker på en rejse hertil, så et godt råd, hvis du har samvittighed og ikke kun søger det billigste alternativ – vælg et bureau som Responsible trek – hvor de får en fair løn. Naturligvis forventes det, at man giver drikkepenge efter en god tur – og her er der også en mulighed for at gøre en forskel i et af verdens fattigste lande.
Munkeklostre
En af de store highlights på denne tur var som tidligere skrevet vores guide. Hun er 25 år og en meget troede buddist – og kom fra dette område i Nepal. Hun havde en forunderlig evne til at få os ind i de hellige haller på diverse klostre og gav os et stort indblik i hele traditionen omkring klostre og deres betydning i lokal områderne. Det var med til at gøre turen endnu mere nærværende og vi var alle meget betaget af de fortællinger og møde vi havde med diverse munke m.v. Beriget med masser af velsignelser står dette som en kæmpe oplevelse i mit sind.
Efter 6 dages trekking med mange timer på ruten hver dag, vi gik ialt 118 km i bjergene, så var vi mentalt klar til at komme retur til civilisationen. Så retur til Kathmandu og her have vi 2 nætter i Chandigiri Hills, man skal tage en kabelbane op for at ramme hotellet i 2600 m. Der var intet at foretage sig, og der var semi koldt – så vi hapsede en enkelt dag med trekking og så retur til KTM, hvor vi skulle bo på skønne Hotel Shanker igen.
Hotellet ligger centralt men med en stor have og pool omkring, så her var det tid til massage, GT, pool og shopping – og naturligvis lige lidt sightseeing undervejs.
Kathmandu har ændret sig meget de seneste år – og nu er der rent i gaderne, ingen hellige køer der snasker i affald eller gadehunde. Man ser heller ikke ret mange tiggere på gaden mere – så der er sket meget siden sidst.
Jeg er idag også i bestyrelsen i en NGO: ATOS Alternative to seperation,som har projekter i Nepal, hvilket også gøre mit personlige tilhørsforhold større. Denne Update skrev jeg til mit yogahold, hvor alle mine søde yoginier betaler til ATOS via yoga undervisningen:
“Det har været endnu et fantastisk gensyn med Nepal – men denne tur har også haft et andet formål, nemlig et besøg hos en af ATOS partnere i Bhaktapur. Vi mødtes med Surja i går og var næsegrus begejstret over et menneske med så megen næstekærlighed. I 39 år har han dedikeret sit liv til at arbejde med børn med handicap – som absolut ingen stemme havde i Nepal. Idag har de uddannet mere end 1000 mini “ fysioterapeuter” , som lærer de mest basale færdigheder, når man skal hjælpe et barn med et handicap – om det er synligt eller skjult. Idag er der en lovgivning som beskytter barnet, takket være hans arbejde og engagement – og idag blevet børnene hos deres familier istedet for at blive placeret på hjem, hvor de misbruges og kun får deres tilstand forværret.
Vi var helt mundlamme over det arbejde han og hans team havde gjort over de mange år – han kunne have valgt en anden vej, med en flot universitets uddannelse bag sig og en, dengang lige vej til et godt job og fin pension, sagde han farvel til trygheden og valgte med sit hjerte.
Det er den slags mennesker man sjældent møde – men som forbliver i vores erindring for evigt. Nogle af jeres karma penge er med til at lindre familiernes smerte med alt fra medicin til akut lægehjælp. De medbragte aflagte børnestøvler og sko gør en kæmpe forskel for de familier her”
Med denne slut replik kan jeg næsten kun sige – på gensyn til Kathmandu – landet hvor der er så meget mere at se og gøre.
Jeg er slet ikke færdig med at rejse i denne skønne del af verden, som er så uforudsigelig og åbenhjertig – der er stadigt bjergruter der skal forceres. Man kan aftens gå en masse skønne ruter i alperne i Europa – men her får man bare noget andet med i form af kultur og ikke mindst en hjertelighed som siger “spar 2”.
Skulle du være blevet inspireret – så skriv til mig og jeg hjælper dig gerne igang med at planlægge en tur til Nepal – jeg er ikke ekspert, men jeg kan guide dig lidt og ligeledes skyde Responsible treks på banen – de har bare leveret fra A til Z, hentet og bragt os, taget os med på ture, været med på besøg hos Surya m.v. – det har været som at have en rejsearrangør med i hånden, som på forhånd vidste alt det vi gerne ville opleve, som ikke var en del af programmet hjemmefra.
Det sidste billede er af den 33 reinkarnation af Rinpoche: His holiness Thulchik Yangsi Nawang Jigme Thinle Rinpoche, som vi var så heldige at møde på et af de største klostre hvor der var en event mens vi var der. Her blev vi velsignet af den lokale Lama (præst indenfor buddisme, noget man læser til på universitetet efter sin tid i et kloster) – og så kom der pludselige en mulighed for også at blive velsignet af denne lille fyr – som blev kåret som den 33 reinkarnation allerede som 3-4 årig. Vi fik alle et lille dunk i kasketten af en sammerullet folder med de hellige skrifter.
Namasté