Endelig kom uden til rejser igen. De seneste 2 COVID-19 år har begrænset os, men der har alligevel været fuld plade på aktiviteter i familien.
Alle drengene er nu fløjet fra reden. Jeppe bor i Århus og Arthur på Østerbro sammen med Andreas og Lasse i København.
Selv om vi ikke har kunnet rejse langt har vi været på mindre ture på Færøerne (omtalt I et and et afsnit), Mallorca, Malaga, Bornholm hele 4 gange mv. og man behøver ikke rejse langt for at få sin oplevelsesbeholder fyldt op.
Jeg fik revet min ledlæbe over ved en løbetur i påsken 2019 og denne blve opereret i oktober. I fobindelse med udredningen fik jeg konstateret hofte dysplasi og endte med en ny hofte i Januar 2022. Så mit aktivitets niveau i de seneste 2 år har været begrænset til lidt cykling og yoga, så jeg havde glædet mig til en adventure tur, hvor mine vandrestøvler igen kunne blive udfordret og det mindre feminine trekking outfit kunne blive luftet.
Costa Rica har længe været på min buket list. Arthur brugte 6 uger i 2021, mens resten af verden var lukket ned. Costa Rica havde meget færrer restriktioner end resten af verden – så mange af de unge der plejer at tage til Asien flokkedes til surferstrandene i Costa Rica.
Den 9. april satte vi os forventningsfulde i en flyver og havde helt glemt, hvor ringe flymad smager – men nu var vi på vej !!
For at optimere feriedagene valgte vi at rejse over påsken, hvilket også er højtid i CR. Dette besværliggør booking af hoteller osv og da tiden var en knap ressource da vi ville booke benyttede vi od igen CC travel til at lave rejsen. Uden at lave reklame for dem så må jeg bare sige at de leverer hver gang vi booker via dem – og det er måske 10% dyere end at gøre det selv – men der er også noget sikkerhed I det når man kun har 14 dages ferie.
De 14 dage er tilrettelagt således
1 dag i san José (lufthavnshotel), hvor bilen vi havde lejet blev leveret kl. 8.30
4 dage på den caribiske side i Puerto viejo de talamanca
3 dage i Arenal området
2 dage i Monteverde (tæt på Arenal)
4 dage Emanuel san Antonio nationalpark.
Vi havde lejet en bil som er den absolutte fedeste måde at rejse på, når vi ikke har så meget tid. Selv om vi kunne flyve indenrigs – så æder det alligevel en del tid. Vi elsker at sidde i bilen og lytte til podcast og tale om ting, som vi ikke når i dagligdagen derhjemme. Bilen giver den ultimative frihed til at gøre hvad vi vil og optimere på tiden. Det er nemt at køre her, absolut ikke egyptiske tilstande og der køres ikke hurtigt nogle steder.
Puerto Viejo i 4 dage blev brugt på at komme helt ned i gear. Høre en masse reggae musik, nyde friskfanget fisk og besøge de 2 national parker der lå indenfor rækkevidde. Her kostede det ikke noget at komme ind i parkerne, men man donerer typisk kr. 25,- pr. person til parken og vedligeholdelsen. De tager det meget seriøst med plastaffald her, så vores tasker blev tjekket for at vi ikke havde engangsservices med (“single use plastic”). Generelt vasker man hænder overalt hvor man skal ind på restauranter eller parker, måske er det noget der er indført i forbindelse med COVID-19.
Vi fik set dovendyr flere gange, både i træerne og på landjorden. Masser af fugle og vi ender med at blive små lomme ornitologer på sådan en tur (jeg ved ikke ret meget om fugle). Generelt gennemsyrer naturens herligheder alt. Man kan ikke gå ned til morgenmadsrestauranten uden at se farverige små frøer, smukke planter og kolibrier. Naturen gør mig meget mere nærværende i alt hvad jeg iagttager – og mine sanser er hele tiden skærpet. Hver morgen kl. 4.20 startede brøleaberne med at pisse territorie af. Vi hører dem også midt på dagen og de er lige i nærheden af os.
Det er også dét som er så fascinerende – det er ikke begrænset til en park at høre og se dyr – men det er allestedsværende.
I Cahuita national parken bestod min hofte sin prøve – og jeg kunne gå på vandet efter 2 timers hiking tur. En lille note til hoften. Den skred ud 20 dage, efter jeg blev opereret (2½ måned før vi rejser til CR), hvilket var en meget traumatiserende oplevelse. Så jeg har virkeligt været på en mental rejse på godt og ondt og da jeg oplever at jeg igen kan begynde at stole på min krop – så er det totalt optur, som på ingen måde kan beskrives med ord. Ren lykkefølelse og taknemmelighed.
Efter Puerto Viejo, hvor vi ja – nok var blandt det lidt ældre publikum fortsatte vi til Arenal. Arenal er en vulkan som senest var aktiv i 2010, men havde det sidste “store” udbrud i 1968, hvor mange mennesker og 500 kvæg døde. Idag er det et rekreativt område hvor adrenalin junkies søger til for at river rafte, zipline og hike i nationalparken omkring vulkanen. Vi var på vandreture som måske nok var lidt lange, men for mig var det jo en ren træningslejr – som min fys på Skodsborg fysioterapi nok ville mene var lidt overdrevet. Men jeg elsker det og kan mærke styrken kommer tilbage – så ren optur igen. Vi tog zipline turen med “Sky Tram” som er et stort firma – alt spiller og sikkerhed er i top. Det var en fed fed oplevelse og jeg kunne godt mærke adrenalinen….
Herfra videre til Monte Verde som er en “cloud forrest”. Bare ærgerligt at der ikke er nogle skyer da vi var der, og efter sigende har miljøpåvirkningen også sat sine spor her desværre. Vi hikede i skoven, så absolut intet der er værd at skrive om, så hvis jeg skal anbefale noget så er det at skippe Monte Verde, hvis man som os har været i Arenal – med mindre man har ubegrænset tid. Vi besøgte “Bat jungle” efter anbefaling. Det er et sted hvor en biolog har viet sit liv til at fortælle om flagermus og deres eksistens. Det var mega spændende – jeg var slet ikke klar over hvor intelligent et dyr det er og at det faktisk nedstammer fra aberne. Kæmpe oplevelse, som vi begge var berørt af – så om ikke så længe har vi et flagermus bo i sommerhuset.
Fra Monteverde gik turen 3.5 time i bil til Emanuel Antonio national park, hvor vi boede på Costa Verde Hotel i bungalow 5E (vigtig info – den skønneste udsigt, plads til 8 mennesker og med dyreliv der var lige udenfor verandaen)
Her gik dagene med besøg i national parken, fotografere alle de dyr der er lige her og omkring os – det er crazy. Vi har en hel hr. Nilsson familie på 20-25 individer hamrende rundt om vores bungalow om eftermiddagen – de har meget travlt og er meget nysgerrige. Det er utroligt hvor meget larm så små aber kan lave på et tag.
Vi troede det var tordenvejr der startede da de lavede deres velkomstdans på taget. Det er mega hyggeligt at sidde og iagttage dem på så nært hold, se mødrene med deres unger på ryggen og opleve de små unge hanner udkæmpe deres teenage kampe.
Her i Costa rica betaler man typisk 20-25 dollars for at gå en tur i skoven (nationalparken) noget som jo er gratis i Danmark – det giver lidt stof til eftertanke, det er jo ikke gratis at vedligeholde alle vores skove … og vi tager jo en vandretur i Rude skov for givet og brokker os hvis der er en nedfaldent træ som blokere vores sti…. Blot en tanke til hvad vores skatte kroner også bruges til. Jeg ville have været meget fattig, hvis jeg skulle have betalt for alle de gange jeg har været i en skov i Danmark – især når Rude skov er ens baghave og daglige gåtur med hundene.
Når man rejser i CR skildrer man mellem den Caribiske og Stillehavs siden. Det er altid godt vejr på en af siderne – så generelt er CR en destination der kan besøges hele året rundt. På stillehavssiden mærker man MEGET den amerikanske turisme. USA er jo meget tæt på og CR tursime er klart bygget op omkring amerikanerne. Portionerne på restauranter er giga store og alle tale et OK engelsk. Naturen er optur – men skulle vi tilbage ville vi nok fokusere mere på den Caribiske side – hvor det er mere lokalt. Amerikanerne tager jo hertil på samme vis som vi tager til Mallorca for at få sol på snuden – og de har desværre en, i vores optik, ringe indflydelse på den lokale befolkning. Så Emanuel Anonio var en stor natur oplevelse, hvor vi så alt det vi skulle – men vi kunne godt have undværet alle amerikanerne og deres støjende adfærd. Et tip til nationalparken – køb indgang til kl. 7 og ikke kl. 10 (her kommer alle børnefamilierne i store flokke) – det er lidt et cirkus efter kl. 10 – men naturen syntes ligeglad.
Jeg er slet ikke færdig med Costa Rica – og vil gerne tilbage igen, men vi har lige en masse andre destinationer der skal opleves ind.