Midt i Januar 2020 fik Steen en uventet dejlig besked – han var udvalgt til at deltage i Presidents club arrangement på the Big Island, Hawaii. Vi havde været der i 2013 på en tilsvarende tur – dengang besøgte vi også Maui. Dengang forelskede vi os pladask i The Big Island, som i vores optik var den vildeste ø – også selvom vi ikke har oplevet alle de andre øer. Hawaii består af 8 primære øer: Oahu – kendt for Honululu, Waikiki og Pearl Harbour. Maui med de skønne strande, god dykning, hvaler og surferspots, som slår en hver prof. surfer om kuld, Molokai og Lanai – som vi ikke har besøgt. The Big Island er den største af dem alle – og også hovedøen, som er den der er mindst turistet af dem alle. De fleste tager til Honulu og Maui for strandene – det er kun ca. 10% af de 10 millioner der hvert år valfarter til Hawaii som kommer til The Big Island, heraf er de fleste krydstogtturister som kun er i Kona 1 enkelt dag. De turister man møder er typisk amerikanere eller japanere, så man føler sig ikke som en del af en stor turistmaskine. Men der er dyrt …. Overnatning ligger fra 1500-2500 pr. nat – uden morgenmad og der er ikke noget at shoppe her, alt skal jo transporteres til øen, så det er også dyrt at gå i supermarked og proviantere. For 7 år siden var vi også på Maui for at dykke – og det var ikke en skuffelse. Fed dykning med hvalernes sang under vandet – men naturen på The Big Island er langt mere interessant og øen er meget størrer. Fra december til april vandrer pukkelhvaler fra Alaska hertil for at føde deres unger og parre sig – så man ser de store kæmper boltre sig i havet ud fra stranden. Vi var på hvalsafari en aften hvor vi også var helt tæt på en unge som lavede “breatching” – hvor de hopper op fra vandet som en legesyg delfin. Det er vildt facinerende at se så store kæmper hoppe så højt op og man bliver glad helt indeni.
Øen er stor – og har alt fra vulkaner, bjerget Mauna Kea på 4205 m og den vildeste natur lige indenfor rækkevidde. Øen vokser hver dag pga. den aktive vulkan som ligger og bøvser lava ud i havet hver dag. Den er ikke så aktiv mere – men vi fløj over den for 7 år siden – og kunne kigge ned i den røde lava som væltede ned i havet. Fordi der er så meget at foretage sig, så føler man at dagene er lange og efter 3-4 dage føles det som om man har været på ferie i flere uger.
Her står man tidligt op – tager den lejede 4 hjuls trækker og kører ud og laver nogle trekking ture om morgenen. Vi havde ikke lyst til det klassiske morgen bord, så vi kørte ud og købte ind i det lokale marked og havde sandwich med i bilen – så slap vi for at skulle ind og bruge tid på restauranter flere gange om dagen. Når man kommer direkte fra Danmark rammes man også af jetlag begge veje – så det hjalp til, at vi kom hurtigt ud af døren om morgen. De første 4 dage boede vi på King Kamela Marriot i Kona (som også heder Kailua Kona) – som er en lille by, hvor der er lidt liv om aftenen – den eneste by på vest siden med liv…. På østsiden er det Hilo som er hovedbyen – her regner det kun 320 dage om året… så det trak ikke så meget som Kona med skønne solnedgange og et klima som på en dejlig dansk sommerdag.
Vi havde besluttet, at vi skulle ud og dykke med mantarays igen – det gjorde vi også et par gange sidste gang vi var her. Det er det eneste sted i verden med dyk af den kaliber. Man tager ud i solnedgangen og hopper i våddragten når solen er på vej ned – der er så installeret nogle lamper på 10 m. vand og flyde pontoner foroven – og lyset tiltrække plankton som er Michelin foder for en Mantaray. Der er navngivet 290 eksemplarer, som vandrer op og ned langs kysten – og stort set hver aften dukker der nogle op og spiser plankton. Det er et fantastisk syn og vi var heldige at de 3 største eksemplarer kom forbi den aften vi var nede. Ialt var der 11 der kiggede forbi – men vi har også oplevet 23 stk. “Big Bertha” havde vi set før – hun måler ca. 6,5 m. over ryggen – så det er en stor dame der suser over hovedet med få cm. afstand. De er meget nysgerrige og det er bare en fest at sidde der i mørket og iagttage dem. Man skal have dykkercertifikat for at få en flaske på ryggen – men man kan også tage turen i overfladen og bare snorkle. Det skulle også være en fantastisk oplevelse. Vi valgte Big Island Divers som udbydere – de har styr på deres set up – og man er i trygge hænder hele vejen.
Den ene dag tog vi ud i vulkan nationalparken – det er ikke ret langt fra Hilo – så det er en køretur på 1½times tid. Vi tog trekking turen ned i krateret og travaserede på tværs af krateret. Det var en fed oplevelse – regskov på vejen ned og så ellers bare gold sort forstenet lava i hele bunden af krateret. Der er et visitor center som er et must lige at kigge forbi – her er der en del frivillige og vi mødte en meget passioneret herre som omtalte vulkanen som om han var gift med hende. Han havde været der i mange år og kunne nogle anekdoter som ikke var kedelige.
En aktivitet man klart skal gøre når man er her – selv om det er dyrt, så skal man tage en helicopter og flyve ud og se kysten, vandfaldende, hvalerne i havet, junglen – det er simpelthen en oplevelse der sætter sig i kroppen på en – helt ned i sjælen. Det er fantastisk at flyve så tæt på trætoppene og se det hele på klods hold.
Man flyver ind over Kohala bjergene og ser steder hvor de gamle konge menes at være født. Det kan bookes på nettet og så kan man spare lidt – men listepris er 309 USD pr. mand for 50 min. tur – ville vi gøre det igen ? absolut – det var et af highlight på denne ferie. Selve historien omkring Hawaii og hvordan det blev grundlagt med de rejsende fra Polynesien er på en eller anden måde blevet grundfæstet i mig på denne tur – måske hjulpet på vej af Disney filmen Vaiana (Moana på engelsk). Man ser de lokale med de gamle store tatoveringer og unge mænd med langt hår – på samme måde som for flere hundrede år siden. De er et stolt folk, som har fået lov til at bevare deres kulturarv. De sidste 4 dage boede vi på det nyåbnede Mauani Lani Auberge hotel, som var luksus i en klasse vi ikke har oplevet før. Men det er et problem at få folk til øen i servicefagene – så man havde simpelthen støvet de folk op man kunne få i Waimea området. Så det var folk der var gået på pension der ekspederede i souvenir butikken, den hjulbenede tidligere cowboy som parkerede bilen(som man ikke selv måtte parkere). Men med et smil og en udsøgt service vi aldrig har oplevet før – uden den var påtaget og falsk. Efter 4 dage på et resort af denne kaliber – er vi mættet af luksus – og iøvrigt glade for at vi ikke selv skulle betale……Så selvom 8 dage lyder som en kort tur, når man tænker på distancen til lille Danmark – så var det faktisk fint – og jetlaget kommer man sig over efter nogle dage. Jeg brugte hjemmesiden www.lovebigisland.com og deres instagram profilen – Love.big.island som inspiration til planlægning af dagene.