Med en Bucket List så lang, at vi kan rejse herfra og jorden rundt et utal af gange så er vi blandt de typer af rejsende, som ikke helt kan kategoriseres. Vi rejser for at opleve, og den ene rejseform er ikke bedre end den anden. Vi syntes klart bedst om at rejse hvor vi ikke render i rumpen på en stribe turister – men indimellem er man nu engang et sted hvor dette ikke kan undgås – og så må man få det bedste ud af det. Vi elsker at rejse med klipklapper og vandresko, vi kan backpack’e på budget og vi syntes også luksusrejsen ind imellem har sin berettigelse som på Maldiverne eller i Oman. Det der præger mine valg af destinationer er er lysten til at lære et land og dets folk at kende. Ind imellem tager vi en gammel taske med tøj, skriveredskaber eller ligende ud til de fattigere lande og giver dette til lokalbefolkningen – det giver så meget goodwill – og koster så lidt af vores energi at medbringe det.
Jeg har rejst siden jeg gik ud af gymnasiet – og mange steder vi har oplevet er idag de rene turist fælder. Men hvor er verden dog stor – hvis man bare lige orker at rykke sig ud af sin comfortzone.
Jeg er så heldig, at jeg har et netværk af familie, veninder og venner som i den grad inspirerer til vores rejser.
Henny er den ene – hun har sejlet rigtigt mange steder, blandt andet med Scleroseforeningens store skib – hun er også min tro dykkerbuddy når vi rejser sammen, hvis jeg ikke rejser med familien. Hun trodser alle odds og gir den gas på alle fronter og hver gang vi er sammen er der lige en ny rejser i støbeskeen. Du kan følge hende på facebook – “Henny og havet”.
Min bror Søren og hans kone Suzanne rejser de mest fede steder. De rejser på samme måde som os og ofte har de taget turen før os med deres mindre børn. Min bror er for vild, han skriver romaner, rejser og planlægger rejserne, driver et firma med 20 ansatte, har et antal ejendomme der skal administreres og så er der lige hans frivillige engagement i den lokale bokseklub….
Min skønne lillesøster er mor til 3 drenge som hende og min svoger driver med fast hånd. De har formået at skrue en hverdag sammen med 3 drenge der spiller fodbold på højt niveau, et krævende arbejde som “fængselsbetjent” for unge mellem 15-18 år og så er der lige tid til at undervise i spinning, køre et trænings hold i haven for de lokale piger, være mentor for nogle der har udfordringer med at komme igang med træning osv. De rejser til de vildeste områder i Europa, med klatre udstyr i bilen lærer de deres drenge at sikre hinanden og ikke mindst at være gode brødre. Jeg misunder dem den måde de rejser på – de får almindelige familieferier til at blegne.
Min kære far, som snart runder de 80 – har altid et lille honningdepot i fremtiden – og for ikke så længe siden modtog jeg en SMS med ikke mindre end 5 rejser der allerede var planlagt inden for de næste 8 måneder. En stor inspiration – også til den 3. alder.