Landskab fra toget
I efteråret 2018 var min bror i Tibet og Nepal med sin familie, og de var fuldstændigt overvældet af Tibet. Straks begynder det at krible i mig, og jeg starter dialog op med det samme rejseselskab min bror brugte. Når man vil rejse ind i Tibet er det ikke bare en charterrejse. Som dansker er det svært at få visa hertil pga. Tibetsagen i sommeren 2012. Derfor skal man søge visa til Kina, men rejsebureauet sender en udførlig opskrift til hvordan man får både visa ect. Skriv evt. til mig herom.
Mange danske rejsebureauer arrangerer ture til Tibet – men ikke alle benytter sig af Tibetanske medarbejdere/guides – hvilket vi syntes er noget af det vigtige. Når man rejser lokalt skal man benytte lokal arbejdskraft.
Tibet er jo en del af Kina – men efter kultur revolutionen i 1959 har man næsten halveret Tibet og det man som turist må besøge er det autonome Tibet. Man kan kun rejse rundt med en guide sammen med bil og chauffør. Så man møde ingen backpackere her – kun folk der har vestlig valuta til at rejse rundt på denne måde. Men omvendt er det også et kultur bombardement og en sanselig tur, som man nok skal have lidt livserfaring for at kunne absorbere. (tips – turen kan laves for ca. 20-25.000 med alt pp.)
Jeg vil ikke skrive om Tibet og de politiske ting der er omkring Kina, det ændrer sig hurtigt – og kommentarer her kan skade både det rejsebureau vi benyttede samt de menneskesker vi har mødt. Det er mega frustrerende, da Tibet og dets folk virkeligt har gjort et kæmpe indtryk på mig – og det smerter i hele kroppen, at man som vesterlænding ikke bør kommentere på deres situation. Men der er ingen tvivl – min frygt for “kineserne kommer” er kun blevet bekræftet i de 10 dage vi var i Tibet. Den helt aktuelle situation kan man læse i Lonely planet, hvilket er en bog man ikke skal medbringe til landet. En kinesisk samarbejdspartner via mit arbejde skrev i en besked ” first time to see foreigners real comments about Tibet” – hun kan ikke læse dansk og troede jeg var igang med at kommentere på de ting der sker i Tibet – hvilket er et “no go” herfra. Til gengæld har jeg taget flere billeder end på nogen anden tur vi har været på. Det er et stort sansebombardement for både krop og sjæl. Måske fordi man er over 4000 m. det meste af tide opleves alt meget intenst. Men det har været en kæmpe krise at skulle finde de bedste billeder. Der er simpelthen så meget at fotografere.
Vi valgte at bruge Himalayan Journey som bureau, et bureau der KUN benytter tibetanske guides. Jamin (fra USA) sender en udførlig opskrift på, hvordan man kommer lettest igennem hele processen. Men det kræver altså noget planlægning. Bedst som man tror man er i mål, så laver det flyselskabet om på ruten – men det kan jo ske med alle flyselskaber – men vi måtte lave vores biletter om et par gange.
Rejseplan Tibet-Nepal 11.-26 okt. 2019
Afrejse fra Kbh. 11. okt kl. 17.05 med China Airlines (fedt flyselskab) – København- Stockholm-Beijing-Xining
Overnatning i Xining 23-13 okt. : Sofitel Xining – luksus hotel
13. okt – tog til Lhasa – afgang 14.05
14. okt. Ank. Lhasa kl. 11.20 – mødes med Himalayan Journey guide her. Vi slutter turen af med at krydse grænsen mellem Tibet og Nepal og skal køre de 130 km. ned til Kathmandu hvor vi har 3 overnatninger inden retur til København.
Direkte taget fra linket omkring turen i detaljer: The 1100 kilometer (685 mile) overland journey from Lhasa, Tibet to Kathmandu, Nepal has everything you would want in a Himalaya adventure! This journey begins with spending 3 nights in the Buddhist holy city of Lhasa. You will explore all the main pilgrimage sites including Jokhang Temple, Drepung Monastery, the Potala Palace, Sera Monastery and Ramoche Temple.
From Lhasa, you will then travel through Central Tibet seeing the most beautiful places along the way. You will see Yamdrok Lake, the Karo La Glacier, rural farming villages and the Pelkhor Chode Monastery in Gyantse. Gyantse also has one of the best Old Towns in Central Tibet. Next, you will go to Shigatse, Tibet’s second largest city and home to the massive monastery of Tashi Lhunpo.
The next destination is the Himalaya Mountains! After Shigatse, you will start climbing over some high passes, including the Gyatso La, which offer sweeping views of the world’s highest mountain range. You will continue on through remote villages to the North Face Everest Base Camp Region at Rongphu Monastery…face to face with the highest mountain on the planet! Som så havde besluttet sig for at indhylle sig i tåge mens vi var der !!
From here you will descend down to the Tibetan border town of Kyirong and will cross over into Nepal and meet your Nepali driver and guide. Coming from the Tibetan Plateau, everything in Nepal seems so lush and green! Og meget meget fattigt !
Be advised that while nearly all roads in Tibet are paved and are in overall good condition, roads in Nepal are extremely rough and bumpy with large sections being dirt between the Tibet border and Kathmandu. Ja tak – billeder taler for sig selv !
Turen starter den 11. okt – og vi skal flyve til Xining i 2283 m. hvorfra vi den 13 okt. skal have ”himmel ekspressen” til Lhasa. Vi havde en nat på Sofitel (luksus til 700,- pr. dobbeltværelse) i Xining både for at være sikre på, at nå toget men også for at akklimatisere bare en lille smule inden Lhasa. Xining ligger i 2200 m. Dagen efter tog vi til togstationen og hentede vores biletter – som gik smerte frit.
Turen til Lhasa er den togrejse der ligger højest i verden – man rammer 5290 m. undervejs – der er ilt man kan trække undervejs men hovedpinen kan man ikke helt løbe fra. Lhasa ligger i 3490 m.
Lhasa som tidligere var Tibets religiøse og politiske hovedsæde var basen de første 3 dage. Her var vi rundt og opleve Potala Palads, Jokhang Templet og pilgrimscirklen Barkor Bazaar – for at sikre, at man ikke får højdesyge anbefales det at bruge 3 dage i Lhasa. Vi havde den skønneste guide som havde sin kulturhistorie på rygraden – det er fantastisk at møde en ung mand på 30 år, med baseball cap og vestligt tøj – som bare er rendyrket buddist og med en passion for sin historie og sit historiske ophav. Han vandt virkeligt vores hjerter på turen. Han og chaufføren var bare fabelagtige – vi skulle bare sige hop – så spurgte de hvor højt. Lidt underlig luksus og vi var meget hurtige til at oplyse om, at vi ikke skulle tituleres som Mrs. og Sir. Det spiller bare ikke i vores ører.
Efter 3 intense dage i Lhasa gik turen i minivan (med plads til 6 personer) og vi oplevede det ene skønne landskab, som fik kæben til at forsvinde, efter det andet. Det var en fuldstændig fantastisk tur og jeg ved ikke om det er på grund af højden og den tynde luft, men Tibet og folket har berørt mig dybere end jeg havde forventet. Overalt er vi blevet mødet med store smil og imødekommenhed – noget som man absolut ikke forbinder med ex. Kina – men dette folk har bare et overskud, som man som dansker bliver blæst helt bagover af. Noget af det vi blev mest betaget af (i forhold til ex. Nepal) er blandt andet:
Der er rent overalt, alle scooterer kører på EL og den øredøvende larm man ofte oplever i byer var slet ikke til stede. Man kører pænt og ingen dytter og råber efter hinanden – selv køerne der også vandre rundt i gaderne her får bare lov til at være i fred og som bilist viger man stille udenom dem. I Kina og Indien bærer man masker for munden pga. forurening – her bære man det for at beskytte huden – uagtet køn og alder. Der er butikker som kun sælger disse masker – så man kan få en der passer til sit outfit.
Kineserne er mega driftige – og det er dem der kommer ind over grænsen og udvikler Tibet. Man ser solcelle farme så langt øjet rækker, telemaster med med 4 G, kæmpe drivhusanlæg midt i det golde landskab, store områder med nyplantede små træer (for miljøet…) store grusgrave med fuld blæs på maskinerne – så udviklingen står altså ikke stille selv i disse fjerne egne. Vejene overalt er super fine i modsætning til nabolandet Nepal. Der sker idag en stor tilstrømning af kinesere der immigrerer til Tibet, i nogle byer bor der 3 kinesere for hver tibetaner. Der er store rigdomme i bjergene – som man gerne vil igang med at “høste” – så der kommer mange med en forventning til at man kan blive rig her.
Stort set alle Tibetanere har en Iphone (også munkene), hvilket virkeligt forbavsede os meget. Men det skyldes at Apple har Tibetansk på deres valg af sprog – så det giver god mening, at man har en Iphone – så længe man taler tibetansk…selv om de er dyre, men Tibet er ikke at betragte som et fattigt land i forhold til andre lande i Asien. Dog oplever man fattigdom ude på landet – hvor de fleste lever af deres dyr. Mange nomader er meget velhavende pga. deres yak okser (som sælges til ca. kr. 6000,-) – deres dyr fylder rigtigt meget i landskabet, når man kører rundt. Overalt på landet møder man vejrbidte hyrder med læderhud i ansigtet, som vogter deres geder, får eller yakokser. Men det forlyder at regeringen har bedt alle bønder med dyr om at nedbringe deres husdyrhold med 10% om året – da man mener det skader naturen i bjergene ??
I de fleste klostre må man ikke fotografere, hvilket man naturligvis respekterer. Men vi besøgte et kloster i Xigaze, hvor vi godt kunne tage billeder. Historien om kongerne, Buddismen, klostrerne osv. begyndte langsomt at rodfæste sig – men jeg tror ikke, at jeg ville bestå en eksame i buddisme og tibetansk kulturhistorie. Der er så mange Buddaer, som der tilbedes i et væld sammen med kongerne – og nogle gange ligner de hinanden, så det er ikke bare ligetil at forstå. Men faktum er: historien er spændende, troen på Budda fylder alt – og det gør også, at en rejse til Tibet bliver en kulturrejse med et tvist af det spirituelle.
På 7 dagen af turen endte vi i 5280 m. højde – Everest Base camp, som ligger i en nationalpark. Her skulle vi se alle de høje tinder – men Everst havde besluttet at gemme sig for os, det var indhyllet i tåge og samme nat som vi sov der begyndte det at sne, hvilket ikke er den heldigste kombination med højden. Turen derop er meget restriktiv. Vores bil parkeres på en fælles P-plads hvor alle “tourist vehicles” parkeres og herfra skal man så tage en EL bus op til base camp. Men bussen kører på sommerdæk, hvilket ikke rimer med sne – så da vi vågnede næste dag skulle vi bare afsted så hurtigt som muligt inden vi sneede inde på bjerget. Vi var jo ikke taget til Tibet kun for Mt Everest og selvfølgelig var vi lidt ærgelige, men hey – that´s nature, vi kan jo ikke gøre noget ved det. Det er ikke luksus man oplever heroppe og toiletforholdene kan man skrive et helt kapitel omkring. Men der var varme i madrasserne – så selv om der var -5 grader i vores værelse så frøs vi ikke – kun lige om næbbet, så vi havde ikke lige lyst til at gå på toilettet om natten. Steen døjede en del med hovedpine og helt generelt sover man ikke godt i disse højder, det er som om man ikke helt kan få nok ilt. Når man er lige ved at falde i søvn – så snapper man lige efter vejret en ekstra gang.
Vi sluttede turen af i grænsebyen Girong, hvor vi var 2 dage – egentligt skulle vi have været 1 dag i Old Tingri, men da vejret ikke indbød til view af Mt. Everest valgte vi at bruge 2 dage her istedet. Det var en sjov by, hvor der var en slags byfest/marked – og alle de lokale var på gaden om aftenen. Vi nåede også at kommer på en reel trekking tur nogle timer. Den sidste dag skulle vi så afsted ned mod grænsen til Nepal, men pga. et halvmaraton med soldater og politifolk, så lukkede man bare grænsen …… så sad vi der i bilen og pev frøs i 4 timer inden de åbnede grænsen op – og med fuld fart kørte vi til grænsen, da den lukkede kl. 12.30 for frokost, og så kunne vi sidder der og glo i 2 timer. Så hu hej, igennem grænseovergangen, som iøvrigt minder om en lufthavn, hvor de scanner al baggage (for bla. bøger de ikke vil have man har i Tibet – Lonely planet, 7 år i Tibet ect). bjørnekrammer blev uddelt (sammen med drikkepenge) til vores chauffør og guide – og så var det ellers velkommen til Nepal, som er verdens 3. fattigste land. Mere omkring denne tur i indlægget om Kathmandu. Men det var som at gå fra asken til ilden (uden at have prøvet dette in real life) .
Tibet er for dem der er sultne på at opleve det der sker ude i verden – på både godt og ondt. Som vil lære mere om buddisme og mærke hvordan det er at gå rundt i et kloster og endeligt begynde at forstå, hvad buddisme handler om. Tibet går i kroppen på dig og jeg vil meget gerne tilbage og se endnu mere af dette skønne land.
Turen i Tibet kan ses i dette link.