2018 – sommerferien I 3 uger. Advarsel – dette er et langt indlæg, men i min optur over hvor skøn Bali fortsat er – kunne jeg ikke begrænse mig.
Turen går til Bali, mit 6 besøg her og familiens første. Egentligt skulle vi ikke til Bali, men bare bruge øen
som mellemstation inden vi skulle til papua ny Guinea. Men da Gunung Agung vulkanen beslutter sig for
at småbøvse 2 uger før vi skulle rejse, kigger jeg forbi udenrigsministeriets hjemmeside, der fraråder
al unødvendig rejse til den vestlige del, hvor vi skulle have været på trekking tur i Wamena (vi skulle ud
og opleve Dani folket). Men hvis man rejser til et område der er frarådet på UM hjemmeside, så dækker
rejseforsikringer ikke hvis der sker noget. Den chance ville vi ikke tage med 3 drenge. Så det blev Bali og
jeg var IKKE tilfreds. (Er helt på det rene med, at dette lyder som om jeg er meget spoleret og komplet
forkælet) jeg var i 7 sind op til afrejse, for vi gider ikke ligge I slipstrømmen af turister fra både Asien og
ikke mindst Europa. Jeg var blevet oplyst fra mange, at det smukke uspolerede man oplevede i 1988 ikke
var der mere…. øv – men omvendt er Danmark jo heller ikke som det var i 1988 – alt forandre sig.
Vi landede I Sanur, og mangler ud af 4 kufferter, øv – men omvendt kan man jo få lov at shoppe lidt badetøj og
klipklapper på forsikringens regning, hvilket vi gjorde. Det gik der en hel dag med – hvilket var
superhyggeligt. Den ene aften besøgte vi nogle venner der var på ferie i Nusa Dua, som idag er et “reservat” af store
lækre hoteller, med kæmpe lobbyer, tætklippet græs og smilende personale overalt, som taler det
fineste engelsk. En kæmpe kontrast til det Bali jeg huskede for 30 år siden. Men dejligt gensyn med
gamle skønne venner og vi var alle enige om at Nusa Dua kunne være, hvor som helst I verden – der var ikke meget Indonesien at finde her, til gengæld var regningen på restauranten ligesom på en restaurant i Danmark.
Vi skulle videre til Pemuteran, som ligger I det nordvestlige Bali. Dengang for 30 år siden var der kun
bumlede grusveje hertil, hvilket gjorde det nærmest umuligt at komme hertil. Her oplevede vi det Bali jeg
kunne huske. Vi havde fundet den skønneste ville på airb&b, som lå klods op af bjergene. Dette sted var fuldstændigt magisk.
Den skønneste have med pool og 240 kvm kun til os.
Vejen til villaen var en lang lille vej, hvor de lokale
havde deres hverdag og ikke brugte megen energi på de 5 hvide der var flyttet ind for enden af vejen. Her
var køer, kalve, hunde, høns osv. Sammen med mennesker med kæmpe halm og hø baller på nakken. Det
var så autentisk at vi ville ønske vi kunne have boet der I mere end de 4 dage vi havde booket.
Jeg kan varmt anbefale dette sted. “Villa Bukit” er ejet af en hollandsk dame, som også gør en masse for
lokalområdet.
Den ene af de 4 dage tog vi til java hvor vi skulle bestige vulkanen Ijen om natten for at se solopgangen
næste morgen. Vi drog fra pemuteran kl 22.30 og kørte til færgen, en gammel nedslidt færge, med den
dårligste musik og naturligvis karaoke på skærmen. Klassisk asiatisk. På modsatte side blev vi mødt af
vores guide som kørte os til foden af vulkanen. Herfra gik det ellers bare op ad til toppen af krateret. Den
del tog 1,5 time. Men derfra skulle man de 800 m. Ned I krateret hvor de henter svovl op. Det er disse
svovl skyer som antænder sig selv og lave blåt lys, hvilket er et natur fænomen mange valfarter hertil for
at se. Man gik med gasmasker en del af vejen da luften med svovl river I lungerne. Vi var ikke imponeret
over den del, men det var en del af turen og vi begyndte opstigningen til toppen for at nå solopgangen .
Her er det magien starter. Hold nu op – jeg har set meget, men jeg blev blæst fuldstændigt bagover over
udsigten over svovlsøen i krateret, månen der går ned på den ene side og solen der står op på den
anden. Det var magi. Måske kombineret med at vi havde gået fra kl 2 om natten I mørket sammen med
hundrede af indonesiske turister, som kom herop netop denne dag da månen var meget tæt på mars.
Men det rørte os ikke – jeg følte mig som et meget lille og ydmygt menneske I det store univers den
morgen. Ord kan ikke beskrive det. Alle var begejstrede og mente det var den flotteste naturoplevelse de
havde haft. Fedt at høre de 3 drenge være ligeså begejstrede som os.
Resten af dagene i Pemuteran blev faktisk mest brugt med hygge ved poolen, vi havde ikke lyst til at
snorkle da vi vidste vi skulle til lembongan og dykke senere på turen. En sidebemærkning – jeg er
passioneret dykker, og dykker kun I blåt vand, men rejser til gengæld gerne langt for de smukke
oplevelser under vand. Men jeg er ikke den der bliver kastet bagover over koraller og nøgensnegle mere.
Det er de store ting under vandet der trækker, hvilket der ikke er meget af heroppe. Men vi havde nogle
skønne dage – ville jeg komme tilbage ? Afgjort ja ! Fantastiske mennesker heroppe. Besøg hungry army
restaurant. Yogi og hans kone driver dette sted nu på 4 år, og samtidigt laver de også ture. Det var dem
der arrangerede vores tur til Ijen og efterfølgende hjalp med hotel I Sidemen. Super mennesker at kende
…. Skriv PB på mail hvis du vil vide mere om dem og have kontakt info.
Efter pemuteran gik turen til Kedisan. En lille by ved søen for foden af Mount Batur.
Her boede vi meget spartansk på Baruna cottage, med den smukkeste udsigt ud over søen. Værelserne var ikke luksus, men
udsigten opvejede det hele. Da jeg var her I 1988 var Trunyan landsbyen der ligger ved denne sø, dækket
af mystik og sort magi. Balineserne tog ikke hertil, da landsbyen levede deres helt eget liv og tilbad andre
guder end dem der holder styr på balinesernes hverdag. Folk gik I bananblade og boede I bambus hytter
og begravede deres døde under et Trunyan træ. Det gør de stadigt, men landsbyen har fået huse,
mobiltelefoner osv. Men de har fortsat deres egene guder de tilbeder, og de holder fast I at silentday på Bali er en festdag I deres by. De er meget fattige, men alligevel fulde af liv. Vi landede midt i en ceremoni
der afholdes hvert 1,5 år, så der var fest I byen hvilket nok gjorde besøget endnu mere farverigt. Et super
besøg, med Donal som vært, ham fik vi også anbefalet fra Yogi, man skal have en god guide. En læring
alligevel var her områder vi ikke så dengang og som jeg ikke har set de andre gange jeg har været her, da
Bali mest har været brugt som mellemstation til andre dele af Indonesien.
Lige en indskudt bemærkning her, som er en læring jeg har gjort mig igennem årene, lad vær med at være nærig med drikkepenge.
Pengene går ofte til mange mennesker og det betyder så lidt for os med hård valuta I forhold til dem.
Morgenen efter var det Mount Batur vi skulle op på, super flot tur og fed solopgang. Tag den lange af de 3 ture du kan købe, man får så meget mere for pengene og føler ikke man går I rumpen på en masse
turister.
Den store forskel I forhold til Ijen er, at turisterne her er hvide. På Ijen var der mange indonesere også. Ville vi tage på Mount Batur igen – ja afgjort, det er en flot naturoplevelse, og den varme “kopi susu”.
( balinesiske kaffe med kondenseret mælk) var fantastisk, da vi sad I skyerne og ventede på at solen brød igennem og kunne varme os. Husk en skiftebluse på turen, ellers sidder man og fryser mens man venter.
Men til trods for at jeg var nødt til at lave lidt sprællemænd og frøs mens jeg vi ventede havde jeg igen følelsen af at være et meget lille menneske da solen tittede frem. Super flot og jeg er glad for at vi fik
hevet de unge mennesker med, selv om de skulle op kl 3 om natten.
Efter Mt. Batur skulle vi videre til Sideman, det nye Ubud, midt I risterasserne, hvor man skiftevis dyrker ris
eller chili og andre grøntsager. Totalt fredeligt sted, vi boede på Alamdhari hotel- som var det vilde luksus for os. Infinity pool med udsigt over risterasserne og de 2 nætter blev hurtigt forlænget til 3 nætter.
På 2 dagen tog vi en tur til klung klung for lidt kultur og marked. Det er her det gamle kongepalads ligger. Drengene
syntes det var fint med lidt historie og de illustrerer meget godt historien med små byggede billeder på museet. Endnu en ting jeg nok burde have gjort for 30 år siden, men hver ting til sin tid ikk’ 🙂
Trekking I risterasserne mellem kvinder og mænd der arbejder er et must book en 2 timers tur. Det kan arrangeres fra forskellige turudbydere på vejen. Er man til yoga og meditation er dette også muligt I
denne by. Sidemen var ren optur for mig. Det flotteste område, med de skønneste mennesker, der var så ydmyge og stolte over deres by og område. Turismen kommer, men ikke I hopetal. Der er ingen bling bling, men masser af natur og uspolerethed. En usleben diamant endnu.
Efter nogle skønne dage her tog vi turen retur til Sanur hvorfra hurtigbåds går,til lembongan. Vi havde købt en billet hos en af de mange turoperatører I sideman, hvor man får transport og båd tur/retur og transport til Ubud eller nærliggende områder for ialt 500.000. Svarende til kr. 230,- pr. Mand. Meget billigt. Lembongan var en skøn ø, som Bali var for 30 år siden. Knallerter overalt, strøm der kommer og går.
Vi valgte at bruge 3 nætter I mushroom Bay området. Det er I gå afstand til Devils tear, et udsigtspunkt hvor bølgerne bryder ind over klipperne. Vildt råt og utæmmelige bølger, det var vildt fascinerende at se
på, midt I solnedgangen over Mount agung på Bali. Kan varmt anbefales, der er nogle små boder der sælger en kold Bintang, som man kan nyde sammen med de andre rejsende der også kommer for at se
solnedgangen.
Vi havde en eftermiddag på beachbaren ved Dream Beach, det blæser meget, men er man til det at bare glo ud over bølgerne – så er her ret fint. Et lille hint, lige ved hovedvejen ligger den hyggeligste juicebar, hvor man kan sidde og se på de mange hundrede kinesiske dagsturister som valfarter hertil hverb dag. En lokal oplyste at det var op til 2000 om dagen I højsæsonen. Jeg tror vi talte det antal biler der svarede til 1200 på de 2 rimer vi sad der. Det er en industri, at smide en flok kinesere på en hurtigbåd og så ellers speed sightseeing på lembongan og retur kl. 17 og håbe de ikke så vant rejsende kinesere, ikke kaster op på vejen retur, hvor bølgerne godt kan være lidt modbydelige også selv om båden sejler hurtigt. Man skal altså vænne sige til at se dem I så store mængder…… personligt kan jeg langt bedre lide dem, når det er et ungt par på honeymoon, som bare laver hygger sig og laver selfiefotos hele dagen. Efter 3 dage her drog vi videre over til den anden side af øen, hvor båden kommer ind, her lå vi en aften og fik massage – da jordskælvet på Lombok ramte os. 6,9 på richterskalaen kan godt mærkes når man kun er 100 km. Væk. Der lå vi, som ham der oppe nu engang har skabt os, med kun trusser på, smurt ind i olie – lige klar til ønskegryden da jordskælvet ramte ….. hele huset rystede, vinduerne klirrede og de små søde massører løb hylende ud af rummet, uden at sige noget til os uvidende blegfede danskere , som bare lå der der og fattede ingenting….. Men der gik kun et par sekunder, så gik alvoren op for os også og vi løb også ud på vejen og kunne godt fornemme, at det her ikke sker hver dag. Vi fik tøj på og retur på hotellet og fik et bad. Steen og jeg gik over for at booke et middagsbord til os 15 minutter efter da der kom endnu et efterskælv.
Denne gang var folk virkeligt bange og da der kom en lokal som sagde, at der nu var tsunami varsel, så løb vi retur for at få fat I drengene. Som på en dårlig film, løb vi alt hvad vi kunne op på et nærliggende højdedrag som var 30 m. Over havet. Her stod vi så sammen med et hav af andre turister, lokale med madrasser, hunde og børn på deres scootere og alle vidste intet om situationen. Der var ingen officielle personer der meddelte noget som helst (politiet blev I byen fandt vi ud af, for at passe på at forretningerne ikke blev rømmet ). Men et par fra new Zealand havde internet og kunne fortælle os at varslen var blevet afblæst, og kl. 2e traskede vi så ellers retur til en spøgelsesby. Det var en oplevelse, vores drenge mente det var en af de store oplevelser på turen og tænkte ikke videre over det. Men jeg var lidt rystet de næste dage – det blev ikke bedre da vi hver dag hørte og mærkede mindre jordskælv på 5,5 til 6,4. Lombok var meget hårdt ramt og alle gæster på Gili øerne blev evakueret de følgende dage. Billederne på nettet talte selv deres sprog og sjovt nok oplevede vi igen, (som da tsunamien ramte Thailand I 2004 der var vi i Huahin) – at dem derhjemme så og læste langt mere om det end os der var derude. Dagligdagen fortsætter, børn kommer I skole, risen plantes og hanen galer ubekymret. Men Lombok var virkeligt ramt, og jeg var meget glad for at vi ikke havde valgt at tage til Gili øerne, hvilket vi overvejede en kort periode. Vi havde 5 dage på lembongan, en af dagene lejede vi scootere og kørtse rundt og oplevede øen – super fed fornemmelse med vind i håret (vi havde hjelm på) – og vi gjorde stop ved forskellige steder som bare kaldte på os.
Vi ville egentligt have dykket for at finde den store Mola Mola/klumpfisk, som holder til i disse farvande – men blev enige om at strømforholdene kombineret med høje bølger ikke var den bedste cocktail. Det er ellers god dykning, men ikke for en bekymret curlingmor…. Men vi var ude og snorkle og vi fik set de smukke mantaer, som drengene drømte om. Mange af dem ligger og kører plankton ind I Manta Bay, hvor plankton skylles ind med strømmen, så
det er et rent ædegilde for dem og vi mente vi så 8 den dag vi var ude, og meget tæt på endda.
Vi var alle høje og lidt søsyge, men mantaerne opvejede det hele.
De sidste 4 dage havde vi booket en skøn villa I nærheden af Ubud, troede vi, det viste sig at være en falsk profil og efter en masse postyr endte vi centralt I ubud på et meget vestligt hotel uden charme, men
det lå I ved siden af the yoga barn, hvor jeg havde planlagt vi skulle ind og dyrke yoga. Hotellet var så centralt som man kunne ønske sig det, og vi lejede scootere og var ude og se en masse. Så det var en
rigtig god slutning på 3 skønne uger I Indonesien.
Ubud er turistet, men på den fede måde. Det er en super skøn by, masser af lækre spisesteder som er meget autentiske. Et mekka for spirituelle mennesker som elsker vegetarmad og yoga.
En lille sidebemærkning omkring the yoga barn. Jeg har mest dyrket bikram yoga og hot yoga I Danmark – jeg er relativt smidig, men måske ikke sådan en springgymnastik type. Vi endte I en vinyasa level 2 time, hvor vi
ligger 50 mennesker I et skønt stort rum med udsigt ud til palmerne med den fedeste instruktør. Hvad jeg ikke vidste om denne yoga time, var at man nok skulle være en anelse mere øvet end vi var. Jeg følte
mig som en strandet hval I nogle af øvelserne, og ja – mange af dem I rummet så ud som tidligere russiske gymnaster, som givetvis kunne have været mine døtre – men der var altså også nogle damer på min
alder, som bare var noget mere stærke og rutinerede end jeg. Jeg behøver ikke skrive at jeg var øm dagen efter, havde det som om jeg havde influenza I kroppen…… hold nu op – jeg blev udfordret, men syntes
det var en fed time – og er klart på at prøve det igen.
The yoga barn tilbyder alle former for yoga, chakra healing, shamanic breath og et hav af andre spirituelle tilbud, som man kan udøve sammen med andre nysgerrige og ligesindede. Helt klart et sted jeg vil
anbefale – prøv deres green ginger ale, med ekstra ginger – Joe and the juice go Home med jeres shots !!
Apropos shots, så er vi en af de familier der drikker gurkemeje og ingefær shots om morgene.
Gurkemeje eller tumaric koster ingenting på Bali – ca. 10,- pr. Kg , jeg ved ikke om man må indføre det til Danmark, men vi tog en stor pose med hjem og frøs det ned. Så hiver man en stump op af fryseren når behovet er
der. Vupti – så har du sparet en masse og du får den økologiske vare…..
Opsummering på 3. Ugers ferie – Bali dur stadigt, men vil du ikke ligge I rumpetten på kinesere, østeuropæere og andet godtfolk – så hold dig fra den sydlige spids – det er ikke mindre end hæsligt og har
absolut intet med Bali at gøre. Kulturen er her stadigt, du ser konstant ceremonier overalt på øen, med mere end 1000 templer spredt ud over øen, hvor man fejre alle mulige begivenheder lige fra den dag
man startede med at bygge templet, til den dag det blev færdigt. Mange ceremonier tager op til 3 dage, så der er hele tiden smukke kvinder I sarong og hvide blondebluse med matchende skærf, præcis som for 30 år siden da jeg blev overvældet af kulturen første gang jeg var her. Det er ikke her du finder den lækre årgangsvin selvom de har lidt lokalt vin, som faktisk smager udmærket. Men til gengæld får du de lækreste frugtjuicer og smoothies med masser af vitaminer til ingen penge I forhold til andre steder.
Jeg er fan af Bali og drengene kvitterede med, at dette var den bedste ferie vi har hevet dem med på – selv om maden ikke er som hjemme og portionerne er halvt så store 🙂
