Første tur til Sri Lanka var i 2018 – hvor vi var der i 10 dage før vi fortsatte turen til Maldiverne ( læs om skønne Maldiverne i andet indlæg)
Sri Lanka har været et land der har været spændt hårdt for i mange år. Borgerkrigen i nord og ikke mindst Tsunamien i 2004, som ødelagde store strækninger på sydkysten har medvirket til at mange turister er udeblevet i mange år – men nu har den vestlige verden igen fået øjnene op for dette fantastiske land, hvilket er så velfortjent.
Vi valgte kun at fokusere på sydlige del af øen i påsken 2018 – den vestlige del af kyst linjen er meget mere turistet, hotellerne større og mere upersonlige. Den Nordlige del er vi ikke kommet til – men jeg er blevet oplyst det ikke er så interessant, som den sydlige da borgerkrigen har påvirket området meget.
Jeg havde naturligvis lavet forarbejdet: bestilt biletterne i god tid og fundet en chauffør på Sril.dk. Måden man rejser i Sri Lanka er oftest med chauffør og bil – ellers kan man ikke rigtigt komme omkring i landet, det offentlige system er ikke super godt – men har man tiden til det er det sjovt at rejse med tog og bus.
Den klassiske rundrejse på Sri Lanka kan man finde opskriften på hos mange rejsebureauer – men den er typisk: Colombo, Sigiriya rock (optaget som 1 ud af 4 der er optaget under UNESCO verdensarvliste – de andre er Dambulla, Kandy og Polunnaruva). Derfra til Kandy, Nuwara Eliya, togtur til Ella hvor man kan hænge ud af toget og tage billeder, i højlandet skal man på Adams peak, herfra ned til Yala nationalparken og så ellers lige et par dage på stranden. Vi havde kun 9 dage 1. gang vi var her og valgte derfor ikke at fokusere på badeferie – da vi jo skulle videre til Maldiverne.
Vi blev fuldstændigt blæst væk af dette land. Vi har rejst rigtigt mange gange i Asien og føler efterhånden at Thailand (har været her mere end 15 gange over de seneste 20 år) er overrendt af turister (der findes stadigt nogle få perler) men vi oplevede bare smil fra hjertet i dette land, uagtet om det var manden der solgte te på gaden eller det var hotel manageren. Hvor vi end blev mødt var der oprigtige smil og vi var begge enige om, at dette ikke var sidste gang vi oplevede landet. Vi valgte derfor at tage retur i påsken 2019, og denne gang kun være ved sydkysten og bare slappe af, dyrke yoga og nyde hinanden og maden. Mere herom i seperat afsnit.
Vi havde en fantastisk oplevelse med vores guide Asitha – (https://www.srilankaparadisetours.com) en lille mand på 37 år – med et stort hjerte og en vilje til, at du får det bedste af det bedste på din rejse. Han har en baggrund fra hotelbranchen og kender derfor alt og alle der er værd at kende. Jeg har valgt at promovere ham her, da han er et fantastisk menneske. Dette vender jeg tilbage omkring i beskrivelsen af turen i 2019. Der er naturligvis mange turister på de forskellige attraktioner og afhængig af årstiden kan det virke overvældende – men har man en god chauffør, så formår han også at vise de hemmelige steder, som ikke mange turister oplever – eller han sørger for at du får de bedste biletter i toget, den forreste bil der kører ind i nationalparken osv.
Det er ikke svært at arrangere direkte – hav tillid til, at han vælger de rigtige hoteller, lav om på turen hvis du ikke er glad for det der foreslås – der er ingen sure miner, hvis man ikke gider synge og danse spil ved et tempel sammen med en masse andre turister. Det er super billigt at rejse rundt, din guide får naturligvis lidt kommision fra hotellerne han benytter, men han tager dig kun til de hoteller hvor der er gode forhold for chaufførerne – som også oftest betyder der er gode forhold for gæsterne. Rejser man med børn kan man sige, man gerne vil have ophold på hoteller med pool. Vi mødte mange der rejste med CC Travel på de hoteller vi boede på, hvilket siger lidt om den standard vi vælger at rejse på. Et priseksempel for 2 voksne: bil og chauffør, ophold med morgenmad, klassisk rundtur i 9 overnatninger – ca. 1000 USD – hvortil man så skal have mad, indgange og drikkepenge – som er ca. kr. 100-150,00 pr. dag – jeg tror vi gav 250 usd i drikkepenge – alt afhængig af hvor god din chauffør er.
I december 2018 var jeg igen rastløs, til trods for at vi havde en tur til Cambodia I kalenderen. Påsken 2019 var egentligt tiltænkt projekt sommerhus, men da det trak ud med byggetilladelse kunne jeg godt se
en mulighed I at smutte afsted I 9 dage.
Vi kiggede rundt på nettet, men blev enige om at Sri Lanka ikke var så uopnåeligt selv om vi kun ville få 8 fulde dage. Planlægningen startede og flybilletter blev købt – denne gang med air india, første og sidste
gang – de skuffede hele vejen – med omlægning af flyafgange osv.
Vi kendte jo Asitha fra vores sidste tur hertil, men denne gang ville vi ikke bruge så meget tid på den kulturelle del. Det skulle primært handle om den sydlige del og det at lære at lave Sri lankansk mad og dyrke yoga. Jeg var startet på en hatha læreruddannelse I februar så der var rigeligt der skulle læses og ikke mindst skulle der dyrkes en masse yoga, noget jeg elsker mere og mere.
Asitha hentede os i lufthavnen med en fin buket blomster til mig og blomsterkrans til Steen. Allerede på turen til Mirissa følte vi hans opmærksomhed og gæstfrihed, det vi elsker ved dette land. Han stoppede
bla. så vi lige kunne få en passionfruitjuice (noget han kunne huske vi var vilde med sidste år)
Mirissa
Vi havde valgt at bo 4 dage på stranden I Mirissa og 4 dage på stranden I Unawatuna, der er kun 45 min.
Asitha bor bekvemt mellem de 2 Mirissa og Unawatuna, så det gav os masser af tid hos ham og familien og ikke mindst I køkkenet med Yamuna, hans kone, som lærte mig hemmelighederne I køkkenet.
Mirissa er en rigtig badeby med en meget fin strand, sandet her er som de lækreste strande I Thailand men bølgerne er store, hvilket også gør det til surfernes paradis.
Mange unge backpackere kommer vandrende med deres board tidligt om morgenen og surfer på de tidligste bølger. Det ser ret cool ud når
man ser dem komme op på nogle af de største bølger og så bare rider på dem hele vejen ind på stranden, noget som jeg ikke kan udføre nær så elegant, jeg ville minde om en strandet hval med et korkbælte
spændt fast på bugen.
Desværre så vi også en mand drukne her, vi ved ikke om han var slået om kuld af bølgerne, havde fået et ildebefindende eller hvad der var sket – men det er ikke et kønt syn at se en flok unge turister give hjertemassage, mens sønnike, der var I midten af tyverne var I chock. Stakkels unge mand.
Mens vi var I Mirissa var det også hinduistisk nytår, som fejres overalt I den buddistiske og hinduistiske tro. Vi blev inviteret hjem til Asitha og havde naturligvis forberedt et hav af gaver hjemmefra I form af sko
og sandaler til hele familien. Min søde kollega Camilla havde givet mig en pose med pige sandaler, som hendes datter var vokset ud af. Til trods for at de var lidt for store til Asitha yngste datter så vi hende ikke med andet, mens vi var der. Steens gamle træningshorts og bluser fik også et nyt liv her og mine gamle klipklapper og gummisko blev straks taget I brug. Kvaliteten af sko herude er rimeligt ringe, så vores udpinte brugte sko gør så meget lykke – noget jeg vil anbefale alle der rejser hertil, tag dine brugte sager med, måske ikke lige den gamle parkacoat, men alt kan genbruges herude.
Selve aftenen er som en dansk juleaften – masser af mad, hvor flere af dem tager flere dage at tilberede, pickles, fudge osv. Super hyggeligt at få lov at opleve og vi blev behandlet som kongelige gæster.
Mirissa Beach Club får 4 ud af 5 stjerner. Den sidste stjerne får de ikke fordi man kun kan bo her med halvpension, maden er god, men vi er ikke fan af buffet. Omvendt er det så billigt at spise på stranden, at man bare kan gå ned på en af de hyggelige restauranter og spise en grillet fisk.
Om aftenen forvandles stranden til en kæde af små restauranter, hvor man sidder med fødderne i sandet og hygger med mad og billige cocktails, der er happy hour overalt.
Unawatuna
Byen er super hyggelig og minder mig om det jeg oplevede I Indonesien for 20 år siden. Sandet her er grovere end I Mirissa – stranden er lavet kunstigt, hvilket blev besluttet efter Tsunamien i 2004, men bølgerne er mere børnevenlige. Vi var nu kun 15 minutter fra byen Galle, som vi besøgte sidste år – og her skulle vi naturligvis ind og shoppe lidt og svede igennem. Der er ufatteligt varmt i Galle, jeg ved ikke hvorfor men det er som om luften står stille her. Men det er en hyggelig by hvor man tydeligt kan se det eftermæle der er fra hollænderne som satte deres karakter på byggestilen. Der er mange små hyggelige gallerier og naturligvis de sædvandlige turistbutikker med batikkjoler ect.
Men der er også krydderi marked uden for fortet, så der blev lige shoppet krydderier til de næste mange år.
Jeg dyrkede yoga om morgenen, vi solede, fik ayuvedisk massage, læste, drak en øl om aftenen og spiste konge måltider på stranden. Naturligvis besøgte vi Asitha igen den ene aften og hvis det stod til ham og hans kone havde vi været der hver dag til frokost eller aftensmad, men vi havde også behov for at hvile smilerynkerne, mundtøjet og bare slappe af.
Vi boede på Taproban Beach House til 130 USD pr. Nat med havudsigt. Det var luksus, men ikke på den overdådige måde og personalet var fuldstændigt outstanding. De var simpelthen så søde og havde
humor, de gik lige den der ekstra mile for os og uden at forvente noget retur. Det er et sted jeg gerne ville tilbage til og så lå det lige overfor secret garden hotel hvor der var yoga hver morgen.
