Hvorfor nu endnu en blog om at rejse ?
Hvorfor en blog om at rejse, når der findes et hav af bloggere på nettet allerede, som er både gode og oplysende ?
Jeg syntes aldrig jeg har fundet lige den blog, som ramte mig som målgruppe. Mange unge blogger om alverdens når de rejser, men det er ting jeg ikke har interesse i. Det er super sjov læsning men jeg er færdig med diskoteker i 5 etager og pubcrawl med billige drinks og efterfølgende tømmermænd…jeg har passeret de 50 år og er mere til en enkelt god cocktail, et glas vin og nærvær.
Jeg har ofte fundet blogs, som er fra børnefamilie, som rejser med mindre børn – men igen har de ikke ramt mig og min familie lige der hvor vores behov har været.
Vi er ikke en småbørnsfamilie længere men heller ikke “det grå guld” endnu….. Vi rejser så meget vi kan, men vi rejser aldrig i luksus ( ala six senses ect). Vi vil mærke landet der hvor befolkningen er, og det gør man ikke fra en solseng på et ressort der ligeså godt kunne have været på Kreta eller et andet sted i verden. Vi er for gamle til at dele seng med kakerlakker og kun have koldt vand i hanen, så der skal noget komfort til idag – håber dette tegner et billede af det prisniveau og de typer vi er.
Vi går efter de nærværende oplevelser som ofte kommer, når man engagere sig med de lokale – uden at virke påtrængende og bedrevidende. Vores drenge sagde I deres brylluptale til os : “I vores familie tager vi ikke på ferie, vi tager på rejser og helst til Asien” dette rammer næsten præcist. Dog kommer der også lidt rejser fra andre områder her på bloggen.
Kort om mig – inden du fortsætter og tænker, sikke noget højt ravende pladder hun har gang i. Jeg vælger at skrive årstal, da du måske først falder over denne blog om 3 år og så er tallene jo forældet.
Jeg er fra 1967 og gift med Steen (også 1967) , som jeg mødte i 2009. Jeg har en dreng – Arthur fra 2000, Steen har 2 drenge, Lasse og Jeppe fra 1999 og 1996. Vi lever I en klassisk moderne familie, med drengene hver anden uge. Den ældste Lasse er flyttet hjemmefra og læser på CBS og har sjovt nok startet sit eget rejsebureau for unge, Trinus rejser – som netop rammer målgruppen jeg beskev ovenstående. Jeg glæder mig for vildt til at følge ham og måske der en dag kommer et Trinus senior rejser :-). Jeppe og Arthur er fortsat hjemmeboende – hvis de da ikke er ude at rejse i et sabbatår – men de er også på vej fra reden.
Jeg er oplevelses junkie I ordets bogstavligste forstand. Jeg har rejst i de vildeste områder siden jeg var 20 år gammel (uden at være i samme kategori som Rane Villerslev) og har set og oplevet rigtigt meget af verden. Men selv om jeg nu er blevet “voksen” søger jeg fortsat oplevelsen, der gør det lidt sjovere at fortælle om sine rejser, når man sidder ved frokosten eller omkring middagsbordet med venner og familie.
Jeg søger de oplevelser som rør mig. Og selv om jeg egentligt syntes jeg har set så meget allerede, (mange steder og lande har jeg set for mange år siden) er det fantastisk at genopdage områder, som enten ikke interesserede mig da jeg var yngre eller ikke var åben for turismen dengang.
Jeg kommer ud af en familie med 2 søskende, Søren og Louise, som også har rejst jorden rundt flere gange og som stadigt søger grænserne med deres familier, så måske kommer der også beretninger fra dem undervejs på denne blog. Vi inspirerer hinanden meget – og vores far hopper indimellem med på turene. Jeg har altid nedfældet mine rejseoplevelse i dagbøger som ligger ude i skuret og samler støv !! men idag lever vi jo I en elektronisk verden, og jeg har savnet at skrive om mine rejser igen igennem mange år. Jeg deler en gang imellem lidt på facebook, fordi jeg lever efter at “delt glæde er dobbelt glæde” men jeg syntes ikke Facebook er det rigtige sted at skrive om de refleksioner jeg har.
Jeg bliver så glad når jeg har været med til at inspirere andre til ture som vi har været på – og endnu mere når de deler det tilbage med mig igen.
Vi rejser mere end gennemsnittet og det bliver hurtigt “se mig hør os” agtigt hvis alt deles på sociale medier og jeg er nu engang født under janteloven og har ikke lyst til at få det stempel mejslet panden.
Så dette er ikke en personlig dagbog, men en blog, hvor jeg vil dele de ting, som jeg syntes fortjener at blive delt. Der hvor jeg mærker livet og hvor jeg bliver rusket lidt i grundvolden, kommer ud af min komfortzone og værdsætter livet og hverdagen på en anden måde og måske flytter min opfattelse af tilværelsens ulidelige lethed bare en anelse.
Du vil ikke komme til at læse om ligegyldige madoplevelser eller restauranter, med mindre de har været fuldstændigt vilde på et eller andet plan, som gør at de fortjener at blive nævnt. Det er også de oplevelser jeg anmelder på bl.a TripAdvisor. Så det er altså kun det der I mit optik er værd at dele, som bliver skrevet her. Dette betyder ikke, at der ikke er mange andre fede ting at opleve, men måske har vi ikke opdaget og oplevet dem eller måske har jeg oplevet det før.
Jeg er passioneret dykker og har slæbt alle i familien med under vandet – vi har set alt fra Mantaer til hvalhajer, men der er nok ikke nogen tvivl om at jeg er mere passioneret end de andre i familien. Jeg har dykket rigtigt mange steder i verden og skrevet artikler for bladet “DYK” for år tilbage – men meget mere om det i afsnittet omkring dykning.
Som du nok allerede har oplevet, hvis du har læst så langt, så har du, som den skarpe observant opdaget at jeg kører rundt I termerne “jeg og vi”.
Forklaring følger:, i vores parforhold er det mig der planlægger og arrangerer de store streger på maleriet. Steen fylder paletten ud undervejs med flotte farver – men jeg er hende der er spørgeJørgen ved siden af chaufføren når vi er afsted. Jeg skulle jo nødigt gå glip af noget. Jeg er nogle gange en “pain in the but” at rejse med, jeg er konstant i bevægelse i øverste etage med mindre vi lige har besteget et lille bjerg og fået en opleveren, så kan jeg godt slappe af en dags tid eller to med massage og gin tonic på terassen. Hvis du kender til Eneagrammet – så er jeg en klassisk 7ér.
Vi plejer at planlægge vores ture hjemmefra, via Tripadvisor, andre hjemmesider og så køber vi flybiletter på nettet. Men indimellem giver det ikke mening at arrangere selv, som da vi skulle til Mozambique hvor vi ikke havde tiden og der er alt for meget internt logistik der skal gå op. Eller Cuba hvor der ikke er internet tilgængeligt, her lader vi andre gøre arbejdet men i vores ånd.
Privat bor vi i Holte, jeg arbejder i en fantastisk virksomhed: Metz, hvor jeg har været i siden 1997, jeg er så priviligeret, at jeg elsker det jeg laver hver eneste dag. I min fritid er jeg i færd med en uddannelse som Hatha yogalærer – jeg elsker at mærke livet og være i bevægelse.