Maldiverne april 2018

Vilamendhoo

Jeg har altid været fuldstændigt vild med at dykke og jeg har opdaget at jeg under vandet kommer i sådan en “Zen” agtig tilstand, hvor hele mit centrale nervesystem nærmest går i dvale og jeg er i slags en meditativ tilstand.

Jeg har dykket siden jeg var 21 år og har rejst rigtigt mange mærkelige steder for at opsøge eventyret under vandet. Advarsel –  du kommer ikke til at læse om makro dyr. Det er ikke der hvor jeg får blodet rundt i årene – jeg er mest til de store dyr og blåt vand.

Jeg har i mange år ønsket at komme tilbage til Maldiverne Vi var der i 2013, hvor vi dykkede på øen Angaga – også en super fed ø, men ikke ret stor og primært kun med tyske turister. Angaga ligger ikke så  langt fra Vilamendhoo, som jeg havde læst meget om – ikke mindst på nogle af de danske rejsebureauers hjemmesider. 

At tage billeder under vand er noget helt for sig.

Både Steen og jeg blev 50 år i 2017 og valgte at vi ville give hinanden en rejse ud over det sædvanelige så jeg startede mit hjemmearbejde og vi fik booket en villa med havudsigt og full board. Vi vælger aldrig at tage pakken med alkohol med, det kan ikke betale sig. Det er slet ikke så dyrt at drikke alkohol derude mere i forhold til hvad det kostede for år tilbage. Vi bookede på Hotels.com (så får du automatisk 10% da man efter hver 10. overnatning får en bonus overnatning til en gennemsnitspris af de 10 foregående overnatninger – men man skal huske at få dem brugt !! ellers giver det ikke mening).

Når man booker får man en bekræftigelse fra Booking.com og en mail fra hotellet, som sørger for at booke vandflyver ect. fra Male. Vi havde været på Sri Lanka 9 dage forud for denne ferie, så vi havde booket et fly fra Colombo til Male til kr. 1200,-

Jeg blev meget overrasket over hvor meget vi sparede ved selv at arrangere Maldiverne – vi sparede omkring 30% ialt i forhold til et tilsvarende tilbud fra et dansk bureau. Men det kræver naturligvis noget hjemmearbejde. Det skal lige tilføjes at de er meget muslimske på Maldiverne, så man skal ikke tænke på at tage en flaske alkohol med til hjemmebaren – de konfiskerer den. Ligeledes havde vi købt en Buddha figur på Sri Lanka, den måtte heller ikke komme med – og den kunne vi så hente på hjem vejen i Male lufthavn hvor den havde boet på en hylde mens vi var på Vilamendhoo. Crazy !! Men alt fungerer i lufthavnen og man er ikke i tvivl om at dette er en velsmurt turistmaskine.  Det er ikke ligegyldigt hvilken ø man vælger, vi havde valgt Vilamendhoo pga. beliggenheden på atollen og ligeledes var vi blevet fortalt at dette ikke er en ø der tiltrækker kinesere eller russere…..

Dykning på mantapoint er et MUST

Dykning

Dykningen på Maldiverne afhænger naturligvis meget af vind og vejr og ikke mindst havets temperatur. Den 16. maj 2017 steg temperaturen til 30 grader og El Ninjo effekten sætter sine spor på revet- Her sker der en massiv blegning af koralerne som dør pga. temperaturstigningen og dette igangsætter en domino effekt og mange fisk forsvinder herfra. Men jeg er alligevel aldrig blevet skuffet selv om koncentrationen af hajer denne gang var noget mindre end i 2013.

Vilamendhoo ligger blandt en masse mindre atoller, som gør at der skabes passager imellem dem hvor der så opstår strøm, igen afhængigt af månens placering hvilket påvirker tidevandet. Dette giver mulighed for at dykke både for dem der er “experienced” og nybegyndere. Manta Point er et nybegynder sted, hvor man ligger på 13 m. dybde og så kommer de elegante kæmper ellers forbi og laver et mindre show, som får Vild med Dans til at blegne – selv på finaleaftenen. Vi var så heldige at have op til 13 Mantaer på en gang – og jeg kom op til overfladen med det største smil på læberne hver gang jeg havde været derude.

Man laver ikke så meget andet på øen, snorkler i skumringen lige inden fiskene går til ro – hvilket også er et must, her ser man de små hajer patruljere og alle revets fisk er nærmest i dvale så man kan komme helt tæt på med sit kamera.

Jeg er vild med Maldiverne. Det er et dyrere feriested – men der er altså noget specielt over disse øer, som vores børnebørn måske ikke får lov til at opleve pga. klimaforandringer.

Piloter i badesandaler

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *