Jeg har besøgt Indien 3 gange tidligere og har elsket landet siden første gang jeg var her, hvor jeg backpackede rundt på den traditionelle rute i Nordindien. Siden har jeg været i Goa og staten Kerala, som er nok den mest civiliseret del af Indien. Kerala har været kommunistisk og i dette tilfælde har det været godt. Her er velstand – og 95 % kan læse og skrive. Kerala er også kendt som staten der producerer de bedste krydderier og ayurveda behandlinger er bl.a. også en af årsagerne til at man kommer her for. Ayurvede betyder “livets videnskab” på sanskrit og er baseret på ældgamle vediske opskrifter. Det er et mere end 5000 år gammelt system og derved den ældste sundhedsvidenskab. Det er anerkendt af WHO og i indien er de ayurvediske læger statsanerkendte. Det er et holistisk system som baserer på at styrke kroppen imod sygdom – således at man forebygger fremfor at symton behandle. Mange tager hertil hvert år og udrenser i flere uger – som sygdoms forebyggelse og vejen til et mere skrantefrit liv.
Vores tur er kun på 2 uger i denne omgang og vi besluttede at ayurveda kun skulle fylde 4 dage, normalt er det min. 7 dage og nogle tager 30 dages kure, hvor man får behandlinger med urter masseret ind i kroppen, laver yoga og spiser ayurvedisk. Det er faktisk ikke en hård cocktail hvis man vælger det rette sted. Naturligt er der mange lykkeriddere og platugler inden for denne branche, det vil der altid være, når der er stor efterspørgsel efter det. Men vi havde fundet et godt sted, hvor de bruger de gamle principper og kombinerer med vestlig luksus i form af hotel og faciliteter.
Vores tur er delt op i 4 etaper.
2 dage i Cochin med sightseeing
4 dages retreat i Mekosha spa suites
4 dage med yoga og afslapning i Varkala
5 dage med yoga og afslapning i Kovalam.
Cochin er en skøn by, præget af en mangeårig histore med den store Vasco da Gama som kom hertil fra Portugal. Så indenfor det gamle fort er der masser af arkitektur fra portugiserne. Man skal opleve Princess Street, kasha art café og de kinesiske fiskenet ved havet. Der er mange indiske turister – så vi følte os ikke som en del af en velsmurt turistmaskine. Her har alle har en smartphone i hånden, så man kunne hurtigt få hjælp til vejvisning osv. (vi havde ikke lokalt internet – hvilket kan anbefales at købe) generelt var vi overvældet af de smilende ansigter, nysgerrighed på, hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen. De vuggende hoveder går lige i blodet på mig og jeg tager mig selv i at vugge tilbage med et stort smil på læben hver gang jeg hilser på gaden.
Indien er også et mega komplekst land og jeg tror man skal rejse mange gange hertil for helt at forstå kompleksiteten. Der er 16 forskellige sprog og indenfor hvert sprog er der flere dialekter, så inderne taler engelsk til hinanden og har lige så meget på hjertet at fortælle til deres landsmænd, som de har til os hvide turister. Hindi er modersmålet og hvis du vil arbejde for regeringen (kan give større økonomisk sikkerhed) kræves det at du mestre hindisproget. Her er et kludetæppe af religioner som er i fred med hinanden , naturligt domineret af hinduismen, som er en saga i sig selv. Der er så mange guder og historier,at man svømmer helt hen i beretningerne. En fin parallel er vores egne sagn om de nordiske guder, her er det så bare gange 100. Her er templer i hver en lille flække og ved højtider males templerne og shines op til tempelfestival. Det er her hele landsbyen mødes og det et godt samlingspunkt. De elsker Bollywood musik og det spilles overalt. Mens vi boede i Meskoha var der forberedelser til en tempelfestival og hver morgen starter de kl. 5.30, hvor der så bræger Bollywood musik og tempelmusik ud af de mange højtalere der er hejst op i palmerne. Det er en meget uskøn symfoni, men man mærker deres tro i alle handlinger og da alle smiler – ja så man man konstatere at de er lykkelige og syntes livet fungerer i sin helhed.
Deres liv er nødvendigvis ikke mindre simpelt end vores, men de kommer væk fra sociale medier, mødes in real life – gamle som unge, ved templerne og deler deres liv. Dette sociale netværk er et uundværligt sted, hvor der også er fattigdom og ulighed overalt. Jeg taler kun ud fra mine egne betragtninger her fra kerala – det er med sikkerhed anderledes i den nordlige del af Indien, hvor det er mere fattigt. Mange der arbejder i den sydlige del kommer fra nordindien, her kan de få 3-4 gange så meget i løn. Vi mødte både folk fra Kashmir og Ladakh i Kovalam og Varkala.
Mekosha var som forventet – super lækkert, helt ned i gear, massage, yoga og snakke om behandlinger fylder meget ved middags bordet. Vi mødte nogle skønne mennesker fra hele verden, som også var her for det samme som os. Her var også 2 indiske par, så det er altså ikke bare vestlige turister der opsøger detox og ro i kroppen og hovedet. Flere steder på vores rute så vi ayurvediske hospitaler og plejehjem, så her overskygger det vores vestlige måde at anskue kroppen og sygdomme på.
Jeg kan varmt anbefale stedet – super søde behandlere, søde læger der holder dig i hånden hele tiden og maden var også lækker selv om den er ayurvedisk.
Efter at være landet helt nede i kroppen gik turen videre til Varkala, som er en skøn lille kyst by der ligger højt oppe på en klippeskrænt. Her er en super hyggelig atmosfære og det er ikke så stor en by som Kovalam hvor vi senere skulle til.
Der er et væld af yoga skoler her – så det er et af de steder mange søger til for at tage deres uddannelser eller videreuddanne sig (indenfor yoga kan man fortsætte uendeligt – det er som en lotusblomst der folder sig ud)
Vi boede på Varkala Marine Palace – ikke fancy, men fin beliggenhed. Man kan man godt købe en øl – men det serveret i tekrus så man ikke skilter med alkohol. Lidt specielt at drikke øl af tekrus – men der er ikke en alkoholkultur som så mange ferie steder i ex. Thailand.
Vi lavede en del yoga (som yogalærer er det skønt at modtage undervisning) og mødte den skønneste yoga lærer der lige var personen der kunne få Steens ryg låst op – det var crazy at se, hvor meget yogaen hjalp ved Steens ryg efter 2 uger i Indien.
Efter 4 skønne dage med masser af frisk fisk (kan varmt anbefale Sea salmon), gode snakke med vores daglige pusher af tørklæder og andre lækre ting, som man bare må eje på en rejse i indien så følte vi os nærmest som indfødte. Vi mødte mange der bor her i de kolde vintermåneder hvert år for at slippe for vinteren i Europa – og jeg forstår til fulde det koncept. Her er billigt, maden er fantastisk og folk er vanvittigt søde og imødekommende (… naturligvis altid med en god handel for øje) ….men vi måtte videre til Kovalam, hvor jeg var for 16 år siden.
I Kovalam boede vi det skønneste sted højt oppe på skråningen med udsigt over havet og palmelunden. ” Paradesh Inn ” er ejet af et italiensk par som har boet her i 18 år. Meget søde mennesker og nok den bedste morgenmad i hele Kovalam. Vi nød hvert minut på stedet og følte os som en del af en lille familie – det er altså noget af det de kan i Indien – her går livet ikke så stærkt som herhjemme. Vi besøgte Trivandrum i hel dag – her er et par store templer og bare super hyggeligt at gå rundt i gaderne bagved paladset og opleve det lokale liv udfolde sig som et virvar af farver og dufte. Alle sanser stimuleres her.
I Kovalam er det ayurveda som mange kommer for – og naturligvis yoga. Man skal ikke booke det første og bedste og efter lidt research har vi har faktisk valgt at komme retur til næste år og tage en komplet Panchakarma hos Dr. Hema – detox så det siger spar 2. Nu fik vi en smagsprøve på Mekosha – forskellen mellem Dr. Hema og Mekosha er, at her i Kovalam kan man også få en følelse af liv og leben udenfor resortet – hvilket passer vores temperament bedst.
Vi rejste mest rundt med taxa – måske ikke den mest miljøvenlige måde at rejse på, men vi havde kun 2 uger og det er nu mest bekvemt. Afstandene er ikke vanvittige og kan arrangeres fra dag til dag. Pris på taxakørsel er billigt.